2022 er gået – grundejerforeninger ser tilbage

Lysfestival, Naturdag, insektsafari og p-kontrol: 2022 bød på mange spændende tiltag i Ørestad. Grundejerforeningernes sekretariat har samlet et tilbageblik som kan ses på orestad.net.

Blandt de højdepunkter, som sekretariatet har valgt ud, er for eksempel Copenhagen Light Festival i februar, hvor Ørestad vært for to unikke værker. Festivalen vender tilbage i februar 2023, og med mindst tre lysværker i Ørestad.

Et andet højdepunkt fra sidste år var den første insektsafari for børn og deres voksne i Grønningen i Ørestad Nord. I parkens insekthave kan man nuppe et børnevenligt, illustreret hæfte og tage på insektsafari. Hæfter bliver fyldt op løbende fra marts til oktober. 

Biodiversitet

Samtidig er der kommet flere levesteder og tankstationer for insekter til.

I Byparken og på Grønningen er der for eksempel bygget endnu flere kvashegn, som består af naturligt haveaffald fra den daglige drift af parkerne.

Styrket handelsliv

I 2022 gik Grundejerforeningen Ørestad City i 2022 sammen med blandt andre Roskilde Handelsskole om et skræddersyet forløb om styrket erhverv i gadeplan. 

Forløbet havde til formål at styrke deltagerne i digitale og ledelsesmæssige aspekter af deres forretning og bidrage til et stærkere lokalt handelsmiljø.

Der opstod flere samarbejder på tværs af deltagerne. For eksempel har tøj- og livsstilsforretningen Walk-In afholdt udsolgte modeshows hos Sensu Sushi.

Sankt Hans og søfest

I 2022 var der stor opbakning til Ørestads egne traditioner. Blandt andet deltog langt over 1000 mennesker til Sankt Hans i Ørestad Nord. 

Det samme gjorde sig gældende til Søfest i Ørestad Syd.

I løbet af dagen var der sejlads, waterballs, havespil, klovneshow, legetøjsværksted og anderæs med 700 badeænder og 30 lokale præmier på højkant.

Desuden var der stort fremmøde til Ørestads første Naturdag i Grønningen. Begivenhederne udvikler sig for hvert år og er arrangeret af grundejerforeningerne og vandlauget.

Parkeringskontrol

2022 var også året, hvor grundejerforeningerne indførte privat p-kontrol. Det skete i Grundejerforeningerne Ørestad City, Ørestad Arenakvarter og Ørestad Syd.  Skiftet har givet markant færre ulovlige parkeringer.

Julebelysning

Endelig var 2022 også året, hvor julelyset fik en opgradering.

Lysdesignet er skabt specifikt til Ørestad i samarbejde med virksomheden Juleministeriet.

Ud over en skov af træer er der blandt andet kommet lysgardiner på broerne på Robert Jacobsens Vej, på glasskulpturen i Byparken og på træbroen ved Ørestad Gymnasium.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »