22 elbilmærker til eCarExpo i Bella Center

Hele 22 bilmærker udstiller deres elbiler på Europas største elbilmesse, eCarExpo, i Bella Center 25.-27. oktober.

Danskerne har virkelig taget elbilerne til sig. Det blev tydeligt allerede på sidste års eCarExpo, der tiltrak cirka 21.000 besøgende til Bella Center. I år er der flere klassiske europæiske bilmærker, der ikke tidligere har udstillet på messen. Porsche, Peugeot, Citroën og Alfa Romeo. Også amerikanske Rivian (foto) får sin debut og vil være til stede gennem Rivian Owners Club.

“Det er spændende at se, hvordan de europæiske mærker satser stort lige nu. Alt fra kompakte biler fra Italien/Frankrig til store luksusmodeller fra Porsche, Mercedes-Benz, BMW og Audi. Sidste år blev der talt meget om de kinesiske mærker, men pendulet svinger hurtigt,” udtaler “, Camilla Messer Thomsen fra messearrangøren eLife Nordic AB.

Alle premierer er endnu ikke offentliggjort. Sikkert er det, at eldrevne versioner af Renault 5 og Ford Capri får dansk premiere. Ligesom blandt andet Audi A6 Avant e-tron og den nye Skoda Elroq. Elbiler kommer nu også inden for flere segmenter. MG viser sin tosæders åbne sportsvogn Cyberster, og der vil også være to USA-byggede eldrevne pickups på messen: Teslas Cybertruck og den nye Rivian R1T.

Bilmærker på eCarExpo i København 2024: Alfa Romeo, Audi, BMW. BYD, Citroën, Ford, Hongqi, Kia, Mercedes-Benz, MG, MINI, Peugeot, Polestar, Porsche, Renault, Rivian, Škoda, Tesla, Toyota, Volkswagen, Volvo, XPENG.

På eCarExpoeCarExpo messen kan man opleve premierer og nyheder, prøvekøre størstedelen af elbilmodellerne på det danske marked og få vigtig viden om bl.a. opladning, rækkevidde og totaløkonomi. Fredag 25. oktober er branchedag, og lørdag 26. oktober og søndag 27. oktober er publikumsdage.
eCarExpo arrangeres i samarbejde med Norlys, Clever, FDM, Mobility Denmark, Dansk e-Mobilitet, DI Bilbranchen, Drivkraft Danmark, Elbilviden.dk og Politiken.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »