Godt 5000 gæster havde søgt mod Naturcenter Amager for at opleve solformørkelsen onsdag aften. Det er rekord for et event i centeret. Flere hundrede samledes ved tårnet ud for promenaden i Ørestad Syd
Reportage: Martin Kunzendorf. Foto øverst: Darius Filip
Klar himmel og lune temperaturer traf mange tusinder ud til Naturcenter Amager for at se naturfænomenet. Også ud for Ørestad Syd, ved tårnet, var der samlet mange hundrede mennesker for at se månen passerer foran solen.
Ved Naturcenter Amager blev gæsterne guidet af astrofysiker Peter Laursen, rumforsker Jens Frydenvang og naturparkens egen biolog Jes Aagaard.
Spørgsmålene var mange og om alt fra påvirkning af naturen, forskelle på 85 og 100 procents formørkelser og meget andet.

Mediet Videnskab.dk var medarrangør af aftenen. Med sig havde de over 4000 solformørkelsesbriller, som blev uddelt til publikum. Og det gik hurtigt med at få delt brillerne ud. Der var også briller til brandvæsenet, som var mødt op for at sørge stod for brandsikkerheden i naturen denne aften.
For de mest ihærdige fortsatte festen efter solnedgang med et større kosmisk fyrværkeri af stjerneskud, da Jordens passage gennem meteorsværmen Perseiderne toppede med op mod 100 stjerneskud i timen.














