976 ænder gennemførte

Årets Anderæs i Ørestad Syd fandt sted søndag 6. september, og der var som sædvanlig tæt løb mellem de 976 toptrænede ænder.

De lokale og erfarne andespillere havde på forhånd købt sig ind på deres favoritænder. Årets Anderæs fandt sted for første gang i 2010, da der boede færre end 1.200 mennesker i Ørestad Syd og Arenakvarteret. Så mange mener, at de er blevet gode til at spotte vinderanden.

Af de 976 startende ænder gennemførte alle. Og tillykke til dem. Lokale virksomheder og butikker havde doneret præmier til de første 68 ænder. De mest snedige spillere kunne gå hjem med alt lige fra gavekort og -kurve til legetøjslastbiler og dinosaurbamser. Ørestad Avis donerede i den forbindelse et årsabonnement på denne avis i digital version.

Anderæset fandt sted samtidig med Søfesten, som samlede over 1.000 mennesker, der byggede små tømmerflåder, lave sæbebobler, smagte østers, bagte snobrød og fiskede efter smådyr, alt imens singer/songwriter Nanna Larsen og legesyge David Dunbar Quartet spillede musik.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »