Antallet af almene boliger lever ikke op til kravene i Ørestads lokalplaner, men politikere har ikke lovhjemmel til at sikre, at de bliver opført. Det vækker utilfredshed på rådhuset, og nu skal ny lovgivning sikre en bedre proces.
(Rettelse: Der stod i en tidligere version af artiklen, at udnyttelsesgraden for almene boliger i området Bella Kvarter II var 0 %. Det fremgik af Københavns Kommunes opgørelse. Men disse tal er forkerte ifølge Ditte Krømmelbein, kommunikationsansvarlig i Solstra, der fortæller, at man allerede har opført de 11.340 kvm almene boliger, lokalplanen kræver. Fejlen er kommunikeret videre til kommunen. Tallene for Artillerivej Syd er dog retvisende.)
Der skal bygges flere billige almene boliger i København og resten af landet. Det proklamerede regeringen i oktober sidste år i sit boligudspil ‘Tættere på II – boliger til alle’. Målet var at bygge 22.000 nye almene boliger i de store danske byer frem mod 2035.
Planen blev hilst velkommen i Københavns Kommune, som i forvejen stiller krav om 25 % almene boliger i sine lokalplaner, også flere steder i Ørestad. Men mange steder går det meget langsomt med at bygge alment, og nogle steder sker det slet ikke.
En analyse fra Teknik- og Miljøforvaltningen 6. december viste, at der i københavnske lokalplaner i alt er skabt plads til 287.583 almene boligetagemeter, men kun 51% var udnyttet til konkrete almene boligprojekter.
I Ørestad Syd er der i lokalplanen sat krav om 27.000 kvm. almene boligetagemeter. Heraf er 21.643 kvm. på vej, og udnyttelsesgraden er dermed 80 %.
Men i området Artillerivej Syd er udnyttelsesgraden 0 %. Der er altså ikke påbegyndt nogen almene boligbyggerier i det område, selv om kravet lyder på 4.200 kvm. almene boligetagemeter.
Lokalplaner i Ørestad med almenboligkrav. Rød: Udnyttelsesgrad under 10 %. Gul: Udnyttelsesgrad mellem 10% og 90%. Grøn: Udnyttelsesgrad over 90 %. Illustration: Københavns Kommune
Utilfredshed på rådhuset
Kommunen har på nuværende tidspunkt ikke lovhjemmel til at sikre, at de almene boliger bliver bygget samtidigt med de private, eller at de almene byggeretter rent faktisk bliver solgt fra til en almen boligorganisation.
Vi har et behov for flere almene boliger for at få bygget en blandet by.
– Mette Annelie Rasmussen (RV), medlem af Teknik- og Miljøudvalget
Mette Annelie Rasmussen (RV), medlem af Teknik- og Miljøudvalget, er utilfreds med situationen, men ser frem til nye muligheder:
“Når man har behandlet en lokalplan og sat et krav, så er det utilfredsstillende, at der så ikke efterfølgende sker noget, for vi har et behov for flere almene boliger for at få bygget en blandet by. Jeg glæder mig til at få redskaberne, der skal til, for at vi kan være mere styrende og bede bygherrerne om, at der bliver handlet på almene boliger først.”
Her refererer hun til regeringens nye boligudspil fra oktober, hvor der bl.a. lægges op til at skabe bedre muligheder for, at almene boliger bygges i samme takt som de private.
Jeg ønsker ikke at slå bygherrer i hovedet med krav om flere almene boliger.
– Jens-Kristian Lütken (V), medlem af Teknik- og Miljøudvalget
Jens-Kristian Lütken (V), medlem af Teknik- og Miljøudvalget, ønsker ikke at ‘slå bygherrerne i hovedet’ med krav om almene boliger:
“Jeg er ikke tilhænger af firkantede krav om almene boliger alle mulige steder. Nogle steder give det mening, og Venstre stemmer også for, fordi vi gerne vil have flere boliger i København. Der skal dog også være nogle til at bygge dem, og det kræver, at der står et almennyttigt boligselskab, der vil bygge, hvilket der ikke altid gør. Jeg ønsker ikke at slå bygherrer i hovedet med krav om flere almene boliger, for man skal være mere realistisk og se på, hvad der egentlig er behov for. Man kunne måske stille færre krav til almene boliger, så vi er sikre på, at de rent faktisk bliver bygget,” fortæller han.
Han mener, at der i højere grad er brug for flere ejerboliger:
“Vi har jo mange almene boliger og ikke så mange ejerboliger. Jeg efterspørger i højere grad muligheder for at stille skrappere krav om flere ejerboliger. De fleste vil gerne eje deres bolig, og når der kun er 20 % ejerboliger i København, så stiger prisen jo på dem,” fortæller Jens-Kristian Lütken (V).
Kommunen vil i dialog med private bygherrer
På baggrund af, at der ingen lovhjemmel er til at sikre almene boliger, besluttede Teknik- og Miljøudvalget 6. december 2021 at indgå et partnerskab med de private bygherrer i lokalplanerne for at fremme eksekveringen af de almene boligprojekter.
Her er formålet at skabe et dialogforum, hvor kommunen med de private bygherrer fremover kan videndele og drøfte udfordringerne med at eksekvere almenboligkravet. Parterne forventer at afholde dialogmøder halvårligt.
Vi ønsker at respektere den grundlovssikrede private ejendomsret, og vil derfor ikke blande os.
– Jakob Næsager (K), tidligere medlem af Teknik- og Miljøudvalget
Alle stemte for pånær De Konservative, der havde følgende bemærkning: “Vi ønsker at respektere den grundlovssikrede private ejendomsret, og vil derfor ikke blande os i, hvordan og hvornår private beslutter at bebygge deres egen jord.”
Regeringen vil drøfte med kommunerne
I regeringens nye boligudspil, som Mette Annelie Rasmussen refererer til, står der, at man i fremtiden vil drøfte mulighederne for at stille krav til almene boliger via. lokalplaner.
Herunder foreslår man blandt andet at nedsætte en taskforce, som skal sikre hurtigere opførelse af allerede besluttede almene boliger i Københavns Kommune. Taskforcen vil bestå af repræsentanter fra staten, Københavns Kommune og den almene boligsektor. Regeringen ønsker også i højere grad at sikre, at almene boliger bygges i samme takt som private:
“Kommunerne skal gennem rækkefølgeplanlægning kunne sikre, at de almene boliger opføres i samme takt som øvrige boliger,” lyder det i boligudspillet. Aftalen er endnu ikke konkretiseret yderligere.
Det forventes dog ikke at få betydning for eksisterende lokalplaner:
“Generelt forventes den kommende lovgivning dog, hvis vedtaget i nuværende form, ikke at få nogen betydning for eksekveringen af de almene boliger i de eksisterende lokalplaner, hvor der allerede er stillet almenboligkrav,” skriver Søren Wille, adm. direktør i Teknik- og Miljøforvaltningen.
Jeg vil håbe, at bygherrerne gerne vil være med til at fremme alment boligbyggeri.
– Mette Annelie Rasmussen (RV), medlem af Teknik- og Miljøudvalget
Selvom den nye boligaftale muligvis ikke får indflydelse på eksisterende lokalplaner, er Mette Annelie Rasmussen (RV) fortrøstningsfuld:
“Jeg vil håbe, at bygherrerne, som vi fremover skal mødes med, gerne vil være med til at fremme alment boligbyggeri – også før der kommer en ny lovhjemmel, så vi kan få sat damp under sporvognen og nå vores målsætning om 25 %. Vi har et fælles ansvar for at bygge blandet,” fortæller hun.
Line Barfod (EL), teknik- og miljøborgmester i København, er ikke vendt tilbage på Ørestad Avis’ henvendelser, men hun har tidligere givet udtryk for, at hun ønsker, at der i Planloven gives plads til at stille skrappere krav i lokalplaner.
