Ny forfatter i Ørestad: Anemone Aurora udkom 5. februar med bogen “Vejen gennem mørket”. Hun bor med sin kæreste i Ørestad, og er til daglig yoga-lærer og spirituel mentor.
Bogen handler om hendes oplevelser for tre år siden, hvor hun sammen med to bekendte havnede på et kloster i Nepal. Da coronaen ramte, var de tvunget til at gå i isolation. Der var ingen fly hjem. De var tvunget til at opholde sig på et meget afgrænset område, hvilket var livsændrende hårdt for den frihedssøgende Anemone. 116 dage gik på stort set samme måde. Anemones sind gik i opløsning, som hun selv siger.
“Det ender med, at jeg ikke kan skelne dagene fra hinanden. Jeg bliver fuldstændig sindssyg. Jeg mediterer og prøver at finde ro indad”, fortæller Anemone.
Hun endte med at søge indad i et desperat forsøg på at finde ro. Men der kommer i første omgang en masse traumer op i hendes sind. Min menstruation går i stå. Jeg får meget, meget voldsomme smerter i underlivet. Der var ingen læge og ingen smertestillende medicin. Og jeg udvikler angst for, at jeg ikke kommer hjem”.
Anemone Aurora fandt endelig en flybillet hjem. Det skete, fordi hun kort forinden havde fundet et gammelt Nichiren buddhistisk mantra, der lyder “Nam Myoho Renge Kyo”. Uvidende om, hvad det helt betød, begyndte at chante: hun sagde mantraet højlydt og rytmisk, kort tid efter havde hun en billet hjem.
Anemone måtte igen sidde i isolation i Danmark, da hun kom hjem. Kort efter mødte hun sin kæreste, og derfra tog livet igen en drejning for Anemone. I dag ved hun, at hendes redning var at hun lærte sig selv at chante i Nepal:
“Når man mediterer, kigger man grundlæggende indad. Det gjorde jeg også, da jeg sad i klosteret. Men det gjorde problemerne langt, langt værre, at kigge ind ad og blive husket på mine traumer igen og igen. Når man chanter, har man i stedet åbne øjne mens man siger Nam- Myoho – Renge – Kyo til alle negative tanker, følelser og minder der kommer op. Det vækker en indre kraft. En Buddha natur inden i en selv som ændre gift (mørket) til medicin (lys). Det vækkede mig til en ny måde at leve på, hvor jeg er lykkelig for mit liv og sætter pris på alt omkring mig.”
Anemone er i dag et bedre sted. Og som åndelig mentor forsøger hun at lære andre, at man ikke skal bruge spiritualitet til at søge væk fra selve livet.
“Der er for mange, der ender med bare at dyrke eskapismen, altså virkelighedsflugten, og ender i et oversensitivt nervesytem. Dét, jeg formidler nu, er, at din stue er dit tempel. Det du søger er lige foran næsen på dig. Det er din egen kraft, som vil gøre dig i stand til at se meningen i dit liv. Vi skal mere ud af hovedet og ind i verden foran os”, siger Anemone.
