Asgers Have er klar: Har brug for 2,3 mio. kroner

Foreningen Asgers Have melder sig nu klar til at opføre tagfarmen Asgers Have på Robert Jacobsens Vej 41. Første skridt er at finde penge til at opføre ‘Tagfarmhuset’ på toppen af P-hus Robert Jacobsen som bygges i år.

Tagfarmhuset på cirka 120 kvm. skal understøtte aktiviteterne og opholdsmulighederne på den 3.500 kvm. store tagflade, som i samarbejde med Københavns Kommune indrettes med taghaver og bede.

Den frivillige forening Asgers Have lejer og driver en ikke-kommerciel zone med bl.a. marker og Tagfarmhuset, som By & Havn opfører som bygherre.
Driftsudgifter dækkes af midler fra Københavns Kommune, som i budgettet 2022 afsatte drifts- og anlægsstøtte til projektet. Men ifølge forvaltningen kan anlægsstøtten ikke lovligt udmøntes, men skal omdannes til driftsmidler. Derfor søger foreningen nu om 1,2 mio. kroner i fonden Underværker til anlæg af Tagfarmhuset. Det vil i alt koste 2,29 mio. kroner til at bygge huset, anslår foreningen.

“Vi ønsker, at Tagfarmhuset bliver en samlet bygning inklusive restaurant på taget. Dette medfører bl.a. lavere varmeforbrug og mindre spil at ressourcer i konstruktion, herunder f.eks. til toiletter,” skriver Asgers Have i ansøgningen til fonden. Det fremhæves også at bygningen opføres i lette materialer, herunder træ.

Visualisering af P-huset, som skal have facader fremstillet af bl.a. ålegræs.

Tagfarmhuset og Asgers Have skal blive det nye samlingspunkt i Ørestad Syd.
“På få år er Ørestad Syd forvandlet fra en lille “pionerlandsby” til et funktionelt, men anonymt kvarter, der mangler liv og fællesskab. Det vil vi gerne genskabe via projektet, af kærlighed til vores kvarter. Ikke ’top-down’ via uendelige lokalplansdrøftelser men ’bottom-up’ via en foreningsdrevet tagfarm. Stedet, hvor borgerne mødes til en uformel snak, samt ophold i grønne omgivelser, fællespleje af markerne, samt læring og inspiration,” skriver Asgers Have.

Tagfarmhuset skal have en fleksibel indretning: Et stort rum, som kan opdeles med folde- eller skydevægge, et kontor for tagfarmens medarbejdere (f.eks. gartner), samt toiletter. Rummet kan således anvendes til forskellige formål efter behov: formidling til børn, der så får jord under neglene i markerne; offentlige foredrag om f.eks. bynatur og biodiversitet; uformelle ophold for besøgende, der ønsker at nyde stedet, m.m. 

Projektfakta
SAMLET BUDGET: 2.293.000 kr.
ANSØGT BELØB: 1.200.000 kr.
BELIGGENHED: Robert Jacobsens Vej 41
ORGANISATION: Foreningen Asgers Have

Se ansøgningen her.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel

Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »