Måneden er startet med byger og solskin i en skøn sammenblanding. Og lige i øjeblikket oplever vi det som DMI betegner som en efterårsstorm.
Jeg har fået samlet røllike og plukket grønne valnødder, som er sat på sprit til senere fornøjelse.
Jeg har plukket buketter af den smukke rejnfan og tagrør som klæder den så godt. Jeg har konstateret at det tegner godt for havtornen i år.
Markchampignon
I haven er jordbærrene spist af skader og snegle, de grønne bønner er også spist af et eller andet, men kartofler og jordskokker ser godt ud, så det kan jeg glæde mig til.
Og tomaterne kommer i bunkevis – dejligt. Til de gratis glæder hører også markchampignon, for et par dage siden fandt jeg et par enkelte stykker, men nu har jeg været afsted til de gode steder, og det tegner rigtig godt – der blev på en enkelt tur til en stor portion, svarende til to bakker.
Tysindgylden
Jeg fandt også på min tur en lille fin blomst, som jeg godt nok har set før, men kun enkeltvis, og nu er de allevegne, det er tusindgylden.
Jeg måtte ty til min lille hjælper, nemlig en app på telefonen som hedder Seek, den er fin til at bestemme blomster eller fugle, som man ikke lige genkender, eller kan huske navnet på.
Det er lidt sjovt at iagttage, hvordan det kan skifte med hvad der er meget af – for et par år siden var der ikke mange perikon, i år er de over det hele, og nu denne lille tusindgylden, som er talrigt repræsenteret. Jeg har også tidligere skrevet som orkideerne, som har været meget fåtallige i år, i modsætning for bare et par år siden.
Stærene kom igen
Det samme fænomen gælder også for fuglene – jeg har de sidste par år næsten ikke hørt nattergalen her. Vi fik så til gengæld i foråret glæde af sort sol – og nu er jeg spændt på om stærene kommer igen til oktober.
Så selv om man synes årene ligner hinanden, og det hele går i ring, så er det ikke helt rigtigt.
Vores sø er ikke nogen sø i øjeblikket, men et grønt og frodigt område, med masser af nye planter.
Efter hjemkomsten måtte jeg jo også en tur ud til projekterne ved de nye indgange til Naturparken. Der er ikke sket så meget, på trods af at de ifølge skiltningen skulle være klar i foråret 2023.
Men det tegner godt – så vi kan stadig gå og glæde os til at vi kan tage det i brug.
Udsigt til udsigtstårn
Min sommerferie i år har været lidt speciel – jeg har været i Sydafrika i 16 dage – det var en fantastisk tur som levede helt op til forventningerne, som har varet siden 2019, og som først blev en realitet i år, ovenpå sygdom og corona-restriktioner.
Men det var også dejligt at komme hjem til den lokale savanne – og lidt mere overskuelige dyr, såsom køer og kalve, som går og græsser her udenfor min bagdør.
Den anden aften spottede jeg også dådyrene i skovkanten.
Efter hjemkomsten måtte jeg jo også en tur ud til projekterne ved de nye indgange til Naturparken. Der er ikke sket så meget, på trods af at de ifølge skiltningen skulle være klar i foråret 2023.
Men det tegner godt – så vi kan stadig gå og glæde os til at vi kan tage det i brug.