Både og kajakker i søerne igen

I Ørestad Nord og Syd stiller Vandlauget både og kajakker gratis til rådighed for lokale i sommerhalvåret.

I søerne i Syd har tre i flere år været lukket på grund af hærværk og støj. Men nu er bådene tilbage i vandet sammen med et nyt lånersystem.

“Vi ved, at mange har savnet bådene. Derfor har vi glædet os til at sætte dem i søerne igen og håber, at Ørestad Syd vil tage godt imod dem,” siger Kim Jansen, som er driftsleder i Vandlauget.

Bådene er ejet af Ørestads beboere, virksomheder og institutioner i fællesskab via Ørestad Vandlaug. Det er Vandlauget, som ejer og passer bydelens kanaler og søer.

Låneordningen blev nedlagt i 2020 i søerne.

“Der var tale om, at de få ødelagde det for de mange. Det har været for nemt at omgås reglerne og for svært at håndhæve dem, da vi ikke vidste, hvem der brugte bådene. Så når de blev brugt om natten, ikke blev afleveret tilbage, og udstyret ikke blev låst af, var vi nødt til at gøre noget,” forklarer Kim Jansen.

Bådtur i Ørestad Nord. (Foto: GFS Ørestad)

Digitalt lånersystem
For at komme problemerne til livs har Vandlauget investeret i et digitalt lånersystem. Et system, som også gør det nemmere at låne og bruge bådene.

I stedet for at låne en nøgle i 8Tallet hver gang, skal man nu indtaste en kode på en nøgleboks ved båden. På den måde ved vandlauget, hvem der bruger bådene og hvornår.”

For at bruge bådene skal man være oprettet som bruger.

  1. Man opretter sig ved at sende en mail til Vandlauget@orestad.net. Mailen skal indeholde navn, telefonnummer og e-mailadresse.
  2. Man modtager en mail med sin kode. Der kan gå nogle dage, før man er oprettet og kan bruge bådene.
  3. Hver gang man vil bruge en båd eller kajak, skal man indtaste sin kode på nøgleboksen, som findes ved bådene på Richard Mortensens Vejs moleplads.

To bådstationer i Ørestad Nord
Der er også både og kajakker i Ørestad Nord:

  • På det nedsænkede område i Universitetskanalen ud for Ismageriet.
  • I kanalen på Grønningen ud for Koncerthuset.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »