Af André Just Vedgren, afgående formand, Ørestad Vandlaug
Det er svært at hamle op med konspirationsteorier, men jeg skal her prøve endnu en gang: Ørestad Vandlaug har ikke og har ikke haft aktuelle planer om at tillade badning i søer eller kanaler – hverken for mennesker eller hunde.
Vandet i Ørestad
Vand er en integreret del af Ørestad: Vi er fra begyndelsen bygget med skybrudssikring som en integreret del.
Ørestad Vandlaug forestår driften af alle kanaler og søer fra bassinerne ved Københavns Universitet i Ørestad Nord til søerne i Ørestad Syd. Vandlaauet er ikke en hemmelig loge styret af navnløse embedsmænd. Eller By & Havn for den sags skyld. Det er vores vandlaug!
Hvem bestemmer?
Ørestad Vandlaug ledes af en bestyrelse udpeget af medlemmerne dvs. ejerne af jord i Ørestad. Lige som vi kender det fra Ørestads øvrige grundejerforeninger. Alle grundejerforeninger i Ørestad er medlemmer af Ørestad Vandlaug og har stemmeret efter deres andel af vandelementerne. Da Københavns Kommune i kraft af sit bredejerskab også betaler til Ørestad Vandlaug, sidder de ligeledes med ved bordet, når beslutninger skal træffes i bestyrelsen. Det sker i kraft af tre politisk udpegede medlemmer. Men Københavns Kommune har ikke et flertal i bestyrelsen, og det har heller ikke hidtil været dem, der kommer med forslag til nye anvendelser af kanaler og søer. By & Havn sidder også med i bestyrelsen, men de har ikke stemmeret.
Hvor kommer vandet fra – og hvad bruger vi det til?
Vandet i kanaler og søer er primært rent regnvand fra Ørestads tage og grønne arealer, og der er plads til meget mere vand i systemet i tilfælde af kraftig regn. Vi måler løbende på vandkvaliteten, der de fleste steder er i top. Det gør vi for at sikre gode forhold for planter og vandlevende dyr, og vi er ret stolte af den store artsmangfoldighed i kanaler og søer. Men der skal både være plads til både planter, dyr og mennesker – kanalerne er ikke et lukket reservat men en aktiv del af Ørestad.
Vi gør i vandlauget hvad vi kan for at gøre vandarealerne tilgængelige for aktiviteter, der passer ind, til glæde for de lokale – fx udlån af både og kajakker, anderæs eller etablering af trækfærge.
Hvis der skal ske noget nyt i kanalerne og søerne, skal det komme som initiativ fra medlemmerne. Vi er meget lydhøre over for idéer til nye aktiviteter, men de skal komme fra beboere i Ørestad, og hvis aktiviteterne betyder omkostninger til anlæg og/eller drift, skal der også være styr på finansieringen.
Hvor kommer idéen om badning så fra?
Der har med års mellemrum været henvendelser til vandlauget om muligheden for at bade i søer og kanaler. Vi vil meget gerne hjælpe med at belyse de praktiske detaljer, så hvis en gruppe borgere kom og ønskede at etablere en badeforening, ville vi kunne hjælpe dem at svare på nogle af de tekniske spørgsmål eller give en første vurdering af deres forslag. Vi vil også gerne involveres for at være sikre på, at aktiviteterne ikke giver problemer med de tekniske anlæg eller ødelægger vandkvaliteten. I relation til badning ville vi nok også spørge til praktiske foranstaltninger som omklædning og toiletfaciliteter samt affald. For hvis det giver ekstra driftsomkostninger, skal de også dækkes – enten af foreningens medlemmer eller af f.eks. den lokale grundejerforening.
I sidste ende skal vandlaugets bestyrelse godkende initiativet. Og hvis det kommer til at få konsekvenser uden for vandarealet, vil det være naturligt også at involvere den lokale grundejerforening, der disponerer over arealet rundt om vandet.
Gør din indflydelse gældende!
Sæsonen for generalforsamlinger i Ørestad skydes i gang til april. Hvis du vil bidrage til eksempelvis Ørestad Vandlaug, går vejen gennem din lokale grundejerforening. Hver grundejerforening stiller nemlig med et medlem til vandlaugets bestyrelse. Læs mere om generalforsamlingerne på orestad.net.
Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve