Skrevet af: Jakob Korshøj
Line Barfod er ægte københavner. Hun har boet på Vesterbro og Østerbro som barn.
“Det var dengang, man stadig havde de skumle baggårde opdelt af gamle plankeværker og skure, og bad var noget, man fik henne på skolen.
Hver anden uge var det pigerne, der skulle have håndklæde med, og ligeså med drengene. Det var en lidt anden by engang.”
Hun boede også i Albertslund i en periode, og da hun blev voksen, flyttede hun til byen igen, hvor hun har boet i Indre By, Christianshavn og Valby. De sidste 20 år har hun boet på Nørrebro.
Hun har siddet i Folketinget fra 2001 til 2011, og nu stiller hun op til Kommunalvalget 2021:
“Hvis man gerne for alvor vil lave noget om, foregår det i høj grad i kommunalpolitik. Vi har nogle kæmpe udfordringer med grøn omstilling, men folk er klar til, at nu skal der ske noget. Der for ser jeg nogle muligheder for, at man rent faktisk kunne komme igennem med noget i København – ift. de store forandringer, der er behov for.”
Kan ikke tage hensyn til biler
Den grønne omstilling er Line Barfods helt store mærkesag:
“Hvis ikke vi får gjort noget, kan det gå rigtig galt, som FN har advaret os om. Klimaforandringerne er fuldstændigt afgørende for, hvad vi ellers laver. At skulle lave så store forandringer giver os mulighed for at tænke vores by og liv på en helt ny måde. Vi skal have en by, der er dejlig at leve i, og et liv, hvor der er tid til at være sammen med sine børn, familie og venner.”
Hvordan kommer vi konkret til at se disse store forandringer?
“Byplanlægningen skal ikke ske ud fra bilernes behov. Vi skal drastigt nedbringe biltrafikken, hvis vi skal nedbringe C02-udledningen. Det giver mulighed for at snakke om, hvad vi kan bruge de vej- og parkeringsarealer til, som i dag optages af bilerne. Der kunne bygges flere parker som Byparken her i Ørestad, og der kunne bygges flere almene boliger, hvor der i dag er parkeringspladser. Hvis vi heller ikke skal stille krav om parkeringspladser ved nybyggeri , så kunne der laves flere grønne områder.”
“Desuden ville det være fornuftigt at indføre parkeringspriser i resten af byen som svarer til priserne i Ørestad.”
Skal der ikke tages hensyn til dem i Ørestad, der er afhængige af en bil, fordi de skal pendle længere, end hvad metro/bus/s-tog måske kan klare?
“Her er det nødvendigt at sørge for, at der er en velfungerende offentlig transport i byen, og at vi får etableret nogle gode delebilsordninger. Der skal være faste parkeringsplads-krav til delebiler, så når man skal bruge en bil, hvis man eksempelvis skal transportere noget tungt eller pendle langt, så er man sikker på, at man kan få adgang til en. Elbiler skal kunne parkeres gratis. På den måde kan vi få dem, der insiterer på at have egen bil, til i det mindste at gå over til elbil.”
Du nævner selv, at færre har bil, og der er også flere, der går over til elbil. Kan man ikke lade den grønne omstilling på transportområdet ske af sig selv, når vi kan se, at det går den rette vej?
“Klimaet venter ikke. Den seneste FN-rapport siger, at hvis vi ikke får nedbragt C02-udledningen drastisk inden for fem år, så kan vi måske slet ikke vende udviklingen. Det er vigtigt med et indgreb nu. Det kan man ikke vente med.”
Bylivet er ifølge Barfod en af Ørestads udfordringer:
“Manglen på et aktivt gadeliv er en af de helt store fejl ved Ørestad. Som det er i dag, kan man i lokalplanerne godt fastsætte en bestemt mængde erhverv i stueetagerne, men man kan ikke sige, hvad det skal være for nogle erhverv, og man kan ikke gennemtvinge det. Vi efterlyser fra Enhedslistens side, at man netop kan få mulighed for at gennemtvinge sådan noget. Der skal i Planloven fra Christiansborg gives plads til, at man igennem lokalplanerne rent faktisk kan sikre et levende byliv.”
Men hvad kan I som kommune gøre, indtil I evt. får sådan et værktøj?
“Vi må i højere grad tage dialogen med dem, der bygger og ejer ejendommene. Der burde være en fælles interesse i, at man har et levende byliv. Og der skal ikke bare være et supermarked, men et levende café- og butiksliv, der gør, at man har lyst til at opholde sig der.”
Du og EL ønsker ikke flere boligbyggerier på Amager Fælled. Der mangler også idrætsfaciliteter i Ørestad. Kan der være plads til sådan noget på fællleden, eller satser du udelukkende på fredning og bevarelse?
“Der er allerede masser af gang- og cykelstier på Amager Fælled, men vi kommer selvfølgelig ikke til at stemme for, at der laves en kunstgræsbane derude. Man skal finde en balance, så vi både har den fri natur, og natur, hvor mennesker kan opleve naturen.”
“Jeg håber, at flertallet på Rådhuset besinder sig og finder ud af, at man skal lade være med at bygge på Amager Fælled. Så kan vi bygge andre steder i byen. Eksempelvis er der hele godsbaneterrænet, som staten ejer,” siger Line Barfod.
Stop By & Havns frasalg af vores fælles jord
Byggeriet Fælledby skulle jo finansiere en del af metrogælden?
“Ja, men det skal vi have skilt ad. Hele ulykken for København er, at man binder de to ting sammen. Selskabet By & Havns fornemmeste opgave er at sælge byggegrunde så dyrt som muligt for at finansiere metroen. Høje boligpriser bliver et mål i sig selv, og ikke billige boliger eller et levende byliv. Vi skal skille det ad, så metroen finansieres gennem eksempelvis et langfristet lån i kommunekassen. By & Havns nye opgave kunne så bl.a. være at sørge for et godt byliv med billigere boliger.”
Bedre dialog
Et godt byliv kræver også en bedre dialog med borgerne:
“Det er vigtigt at have en god dialog med borgerne, for det giver en bedre bydel. Jeg har arbejdet meget med bofællesskaber under min tid som advokat. Her er det dem, der skal bo i byggeriet, der selv er med til at bestemme, hvordan det hele skal indrettes. Det giver et helt andet byggeri og fællesskab fra starten. Man arbejder meget med det i Tyskland. Vi kan ikke gøre det der, hvor der allerede er bygget, eksempelvis her i Ørestad, men vi vil gøre det til virkelighed i kommende byggerier og generelt arbejde for, at politikere og borgere kan mødes.”
Barfod vil også gerne etablere flere væresteder for unge i Ørestad, og her er dialogen også vigtig:
“I forhold til et ungehus skal vi finde nogle lokaler og ikke mindst nogle unge, der vil det. Vi skal høre dem om, hvad de gerne vil have, så vi kan samarbejde med de unge om, hvilke aktiviteter der skal være.”
Ikke flere tomme p-huse
De seneste 14 år har By & Havn opført syv parkeringshuse i Ørestad, og i alle på nær ét står halvdelen af pladserne tomme døgnet rundt — i dagtimerne ofte endnu flere. Barfod mener, at der kan bygges boliger eller grønne områder i stedet for:
“Der er selvfølgelig en parkeringsnorm, men den kan kommunen lave om. Hvis der ikke er behov for p-huse, er det tåbeligt at bygge dem. Der skal hvert fald ligge nogle undersøgelser, der meget klart viser, at biltrafikken og behovet for p-huse kommer til at vokse eksplosivt, hvis vi fortsat skal bygge p-huse, der kommer til at stå halvtomme. Vi drøfter i øjeblikket, at man, der hvor der er planlagt p-huse, i stedet for bygger ungdomsboliger eller idrætsfaciliteter, der kan skabe noget byliv, som beboerne i Ørestad i høj grad savner.”
