Bedre parkeringsforhold ved Amager Fælled

Amager Vest Lokaludvalg støtter et forslag om at reducere den tidsbegrænsede parkering på to parkeringspladser på Amager Fælled ved Rundholtsvej.

Forslaget er stillet af BR-medlem Louise Theilade Thomsen (V) og går ud på at indføre en tidsbegrænsning på kun fire timer på hverdage mellem kl. 8 og 17, mens der fortsat skal være fri parkering i weekender og på helligdage. Forslaget indeholder desuden et forbud mod overnatning i biler på de to parkeringspladser. 

Tidligere var der ingen tidsbegrænsning på parkeringen, men i februar i år indførte kommunen  en tidsbegrænset parkering på fire timer i døgnet med det formål at reservere pladserne til besøgende på Amager Fælled. Dette har ført til, at parkeringspladserne står tomme om natten. 

Lokaludvalget mener at det nye forslag vil give bedre forhold for besøgende på fælleden, og give en bedre udnyttelse af parkeringskapaciteten. Lokaludvalget anbefaler også, at der opsættes et  offentligt toilet på Amager Fælled-området.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel

Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Close