Beredskabsøvelse ved Royal Arena mandag

Der vil blive gennemført en større beredskabsøvelse i og omkring Royal Arena i København mandag mellem klokken 12 og 16. Det oplyser Royal Arena på Facebook.

Spillestedet advarer om, at der vil blive anvendt løskrudt, som kan larme, og at der vil være øget aktivitet med udrykningskøretøjer og flere personer i området, som tager del i øvelsen.

“Det er kun en øvelse, og der er ingen anledning til bekymring. På forhånd tak for jeres forståelse,” skriver Royal Arena.

Translate »