Blomster i Sivegaden

Grundejerforeningen Ørestad City fjerner fliser i Sivegaden for at gøre plads til blomsterbede og give træerne mere plads til at vokse sig større.

Grundejerforeningen har i samarbejde med grundejerforeningens sekretariat udvalgt fire steder, hvor der nu bliver etableret blomsterbede rundt om træerne. Grundejerforeningen skal senere på året vurdere forsøget, og om det skal udvides.
“Selv om der bor mange mennesker i området, og der ligger flere butikker, er Sivegadens udtryk meget gråt og ensarte. Tiltaget går derfor ud på at bytte nogle af de grå granitfliser ud med ny jord og blomsterfrø for at se, hvordan det påvirker livet og udtrykket. Samtidig vil vi gerne give de træer, som står der, nogle bedre forudsætninger for at vokse sig større,” udtaler Jakob N. Jensen, der er driftsansvarlig i Grundejerforeningssekretariatet Ørestad.

Grundejerforeningen Ørestad Nord har også lavet blomsterbede langs Emil Holms Kanal i Ørestad Nord.

Foto: Grundenerforeningernes Sekretariat

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »