Søndag 23. juni er der Sankthans på Grønningen i Ørestad Nord – med mulighed for at få børnene hjem i seng i ordentlig tid.
Traditionen tro afholder Grundejerforeningen et børnevenligt arrangement med skattejagt kl. 16, flere musikalske indslag og bål kl. 18.30.
Det foregår i parken Grønningen, som ligger mellem metrostationerne Islands Brygge St. og DR Byen St.
Rundt om bålet er der fællessang og mulighed for at mødes med venner, naboer og folk fra nabolaget.
Program
- Kl. 16.00: Skattejagt for børn
- Kl. 16.00: Amerikansk oldtime med Silver Dagger (DK)
- Kl. 16.50: Musik for børn med Peder & Louise (DK)
- Kl. 17.30: Folkedans for alle med Nordisk Dans (DK)
- Kl. 18.20: Fakkeltog
- Kl. 18.30: Båltænding og Midsommervise
Der kan købes mad, drikkevarer, popcorn, kaffe, kage og andre lækkerier under hele arrangementet.
Sankthans på Grønningen er en af Ørestads ældste traditioner, som fandt sted for første gang i 2011, men beboere har faktisk fejret Sankthans i Ørestad Nord i mange flere år.