Socialforvaltningen i Københavns Kommune ønsker at opføre et nyt botilbud med op til 40 pladser for voksne med sindslidelse på Ørestads Boulevard 200. Lige på det skarpe hjørne ved Vestamager metrostation og Rema1000.
Der planlægges også en dagligvarebutik i stueetagen. På grunden ligger lige nu pavilloner for elever der venter på at deres nye skole i Arenakvarteret kan åbne i 2027.
Kommunen vil allerede i 2028 få behov for pavillonerne igen til midlertidig kapacitetsdækning for Fælledby Skole. Så nu er det planen at flytte og reetablere pavillonerne på en anden matrikel på Else Alfelts Vej. Forslaget om et bosted er i såkaldt intern høring, bl.a. i lokaludvalget.








