Fra i dag kan arkitekter og landskabsarkitekter byde ind på nyt boligprojekt som i de næste 10 år skal skabe en bydel med 870 boliger ved Køvermarken og Quintus på Østamager.
Det er By & Havn, som netop at udbudt en projektkonkurrence for en struktur- og masterplan for det et 62 hektar store udviklingsområdet Kløverparken & Quintus. Her skal der bygges ikke mindre end 870.000 etagemeter primært boliger. Det svarer i runde tal til 800-1000 lejligheder. De første beboere skal kunne flytte ind 2035, så bydelen er klar, når første etape af den nye metrolinje M5 efter planen åbner i området i 2036.
Området Kløverparken & Quintus ligger i området Københavns Østhavn, og er det første område i denne østlige del af København, der skal udvikles. Senere følger byudviklingen af det nordlige Amager med både Refshaleøen og den kunstige holm Lynetteholm.
Med konkurrencen ønsker By & Havn forslag til, “hvordan Kløverparken & Quintus kan omdannes til tætte, varierede og bæredygtige bykvarterer med boliger, erhverv, fritidsfaciliteter og kommunale institutioner. Det er ambitionen, at bydelen skal have et samlet landskabstræk, der indskriver sig i Amagers nuværende rekreative grønne kystlandskab mod øst også kendt som Amager Strandpark”.
By & Havn gennemfører udviklingsprojektet i samarbejde med de tre grundejere i området: Skanska Danmark, Kløvermarken A/S og Raffinaderivej 10 A/S. By & Havn forventer at have udvalgt fem konkurrerende teams til projektkonkurrencen inden sommerferien.
Bonusinfo:
Quintus (eller Quintus Bastion/Området) på Amager er primært kendt som et historisk forsvarsværk og et kommende byudviklingsområde. Det er den nordligste bastion af “Nye Werck”, en del af Københavns befæstning fra 1600-tallet, beliggende på Holmen/nordøstlige Amager. Der var oprindeligt syv bastioner, der udgjorde forsvaret af København, kendt som Batteriet Quintus eller Christiani Quinti Bastion.








