Kalvebod Fælled Skole åbner dørene søndag 27. oktober for sysalon og tøjbyttemarked. Alle er inviteret.
I stedet for at smide det tøj ud, der er blevet for stort, småt, umoderne eller er gået i stykker, kan man komme forbi til byttemarked og sysalon på skolen.
Her får man hjælp til at upcycle og reparere sit tøj, eller man kan gå på opdagelse i byttemarkedet. Salonen stiller symaterialer samt symaskiner til rådighed.
Byttemarkedet er arrangeret af Kultur og Fritidsforvaltningen Amager og støttet af By & Havn som en del af et samarbejde om tidlig opstart af det kommende foreningshus Byens Hus i Ørestad Syd.
Sted: Kalvebod Fælled Skole, Indgang 24, lokalet ‘Store Smag’. Tid: Søndag 27. oktober kl. 11-14. Tilmelding ikke nødvendig. FB-event her.