CRISPR genteknologi er da noget man lærer på gymnasiet

Eleverne i 3b på Ørestad Gymnasium arbejder lige nu med den banebrydende genteknologi CRISPR som giver mulighed for at ændre i gener på alt fra bakterier til dyr og mennesker. Eleverne synes, det er vildt at få lov at arbejde med den avancerede teknologi. Men de er samtidig bevidste om de etiske dilemmaer 

Wiktoria Tomaczkowska, Jasmin Beik og Ida Kloster Frederiksen fra 3b går alle tre på studieretningen Bioteknologi, hvor biologi og kemi er kombineret, og hvor man bl.a. arbejder med sygdomme og kroppens funktioner. Lige nu er faget ekstra spændende, fordi de arbejder med den helt ny og banebrydende CRISPR genteknologi, der potentielt kan udrydde dødelige sygdomme. 

CRISPR er en form for ‘molekylær saks’, der kan klippe i DNA, og dermed i gener. Med den kan forskere slå gener i stykker, udbedre fejl, lave ændringer og manipulere med gener i alle levende organismer.
“Hvis du for eksempel har et gen i dit DNA, der koder for, at du har brunt hår, så kan man med CRISPR gå ind og klippe det gen ud af DNA-strengen og erstatte det med et andet gen, som for eksempel koder for at dit hår skal være lyst,” forklarer Wiktoria.

This describes the image
Jasmin Beik, Ida Kloster Frederiksen og Wiktoria Tomaczkowska fra 3b går alle tre på studieretningen Bioteknologi, hvor biologi og kemi er kombineret, og hvor man bl.a. arbejder med sygdomme og kroppens funktioner.

Banebrydende
Wiktoria, Jasmin og Ida har været med til at forberede dagens forsøg, hvor eleverne skal ændre i et gen i colibakterier, og dermed få bakterien til at skifte farve. I løbet af timen kan eleverne følge med i processen, hvor colibakterierne ender med at skifte farve fra blå til hvid. Jasmin forklarer i ventetiden, hvorfor CRISPR er så banebrydende inden for forskning i genteknologi.

“Det der er specielt ved CRISPR er, at man meget præcist kan styre, hvilken kode man rammer og dermed bedre kan styre processerne end man har kunne tidligere.

Processen er også mere sikker end tidligere, fordi man kan reparere bruddet på det gen man klipper i, med en erstatning for det man klipper ud af DNA-strengen.
“Hvis man ikke erstattede den del af genet, man klippede ud, med noget nyt, kunne genet godt reparere sig selv, men der ville opstå mutationer i genet, og dermed ville man ikke vide præcist, hvad processen ville ende ud med,” forklarer Jasmin.

Etiske betænkeligheder
CRISPR har allerede vist lovende resultater, bl.a. i England hvor en 13-årig pige ved hjælp af teknologien er blevet kureret for leukæmi. Men der er også en bagside ved den nye teknologi.
“Det problematiske ved det her er jo, at man kan diskutere, om det er uetisk at gå ind og ændre i menneskers gener, i stedet for at lade naturen gå sin gang,” fremhæver Wiktoria.

“Jeg synes det vil være fantastisk, hvis man kan kurere en masse af de genetiske sygdomme, der ikke kan kureres lige nu. Eller at man kan gå ind og hjælpe et ufødt barn til at undgå at få en genetisk sygdom. Men samtidig har der været tale om, at man med CRISPR kan ændre for eksempel øjen- og hårfarve på mennesker, og det synes jeg ville være uetisk, fordi det kun gøres af kosmetiske årsager,” påpeger Ida. 

Kæmpe fagligt boost
Alle tre elever er enige om, at det har givet dem et kæmpe boost rent fagligt at arbejde med CRISPR.
“Jeg ville ønske, vi havde tid til at lave flere lange forsøg som det her,” siger Wiktoria.

“Det har virkeligt været sjovt og lærerigt både at sætte sig ind i teorien bag, at forberede forsøget og så i dag udføre det sammen med vores klasse. Den lange proces gør, at man bedre forstår de mekanismer, der sker under vores forsøg,” mener Jasmin.

Jasmin, Wiktoria og Ida er stadig usikre på om genteknologi er noget, de vil arbejde med i fremtiden. Dog er de sikre på, at de skal læse videre inden for science.
“Jeg overvejer at læse farmaci, og være med til at udvikle medicin,” siger Wiktoria.

Før de når så langt, er eleverne dog enige om, at de skal have et sabbatår, for lige at mærke efter, hvad det er, de savner mest ved skolen.
“Der er jo så mange felter inden for science, så jeg tror, det er vigtigt lige at få skolen lidt på afstand og på den måde mærke efter, hvad det er man savner,” påpeger Ida.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel

Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »