De røde rickshaws er klar til tur igen

Ældre fra Ørestad Plejecenter skal igen ud på cykelture ud på Fælleden. Projekt ‘Cykling uden alder’ holder kick-off event i Ørestad 20. maj.

Cykling uden Alder er et nationalt projekt som i alt råder over 625 rickshaws med røde kalecher, som hver dag er på gaden for at give ældre borgere en cykeltur. De frivillige cykelpiloter kører i halvdelen af landets kommuner.
Som cykelpilot bestemmer man selv, hvornår og hvor meget man vil cykle. Man kan køre med en ældre, som man kender – eller blive en del af det lokale fællesskab som frivillig.

Ørestad Plejecenter har været med i Cykling uden Alder i flere år, og 20. maj kl. 13.30 – 15.30  er der Kick-off for alle ældre, venner/familie og naboer, hvor der vil være oplæg om projektet, snak med cykeliloterne og cykelture i de røde rickshaws – som passager eller cykelpilot.

Adressen er Asger Jorns Allé 5. Se mere på www.cyklingudenalder.dk

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »