Der skydes på fælleden, men det er helt som det plejer

En cyklist på Kalvebod Fælled så forleden et dådyr. Lidt efter kom der en cyklende skovløber med en riffel over skulderen. Der lød et skud, og dådyret lå livløst på jorden.

“Han så ud til at være skovløber, men det var virkelig ubehageligt og skræmmende at se en mand med en stor riffel bevæge sig rundt i parken. Jeg tænker at det er en form for regulering af vildtet, men at køre rundt på cykler med våben er måske ikke den mest fornuftige måde at gøre det på?” skriver James Fischer på Facebook.

Skovfoged Sven Norup har ansvaret for driften af Kalvebod Fælled, herunder forvaltningen af dåvildtet. Og han forklarer at reguleringen af dåvildtet foregår hver vinter, og udføres af erfarne skytter.

“For at holde dåvildtbestanden på størrelse, så der er mad nok om vinteren, er vi nødt til at fjerne den årlige tilvækst. I år reguleres der ca. 150 dyr. Der er – heldigvis – så mange besøgende i Naturpark Amager, at vi bliver nødt til at skyde, også når der er naturbesøgende, der ser at vi gør det.”

“Der lukkes heller ikke for adgangen til Jægersborg Dyrehave i det halvår, hvor hjortevildtet reguleres der,” tilføjer han.

Sven Norup understreger, at de ansatte skytter har meget stort lokalkendskab, og at naturstyrelsen “tager de nødvendige forhold så alle kan færdes trygt”.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel

Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »