For to uger siden dukkede et 20 siders hæfte op på webtjeneste Issue. Det var en slags tegneserie med titlen ‘Ørestad 2.0’
Nysgerrige læsere opdagede, at der var tale om et oplæg til en helt ny masterplan for Ørestad, en plan som tager et opgør med mange af de indbyggede fejl i den oprindelige masterplan fra tegnestuen ARKI fra 1994.
Med tegninger og talebobler forklarede tre unge arkitekter, hvordan Ørestad kan få nyt liv ved nogle enkle, men radikale ændringer. De skar Ørestad Nord ud af Ørestad, nedlagde det planlagte Amager Fælledkvarter, og fortættede Ørestad City med flere tusinde etagemeter, blandt andet ved at skabe et nyt bycentrum ovenpå motorvej og jernbane.
![](https://www.orestad-avis.dk/wp-content/uploads/2013/03/bcva_sivegaden_2013.jpg)
I dag diskuteres oplægget i By og Havn og i Københavns Kommune, og flere medier vil interviewe de tre arkitekter bag ‘Ørestad 2.0’.
Sara, Arne og Rune blev overraskede men glade for at deres plan så hurtigt fik et publikum.
“Ørestad er vor tids store byplan, og som arkitekter vil vi jo gerne sætte gang i debatter og fremlægge visioner,” siger Rune Veile.
‘Ørestad 2.0’ blev til, da de tre venner fra arkitektstudiet dannede en arkitektonisk ‘tænketank’.
![](https://www.orestad-avis.dk/wp-content/uploads/2013/03/bcva_gruppefoto.jpg)
“Det er som om at debatten om Ørestad er endt i en blindgyde, hvorden ene side siger ‘det fungerer jo ikke’ og den anden side siger ‘Jo det gør, bare vent til det bliver færdigt’. Vi vil gerne give et konkret bud på løsningen af nogle af de grundlæggende problemer”, siger Sara Buhl Bjelke.
”Det var nærliggende at tage fat på Ørestad. Vi har jo studeret samtidig med at Ørestad voksede op,” siger Arne Cermak, som også har haft job som arkitekturguide i Ørestad.
![](https://www.orestad-avis.dk/wp-content/uploads/2013/03/bcva_ORESTAD2_overdaekning-a-1.jpg)
“For skal det nye centrum løfte bydelene, skal det bestå af både boliger, butiksgader og erhverv,” siger Arne Cermak.
Modernisme i fugleperspektiv
De synes alle tre, at tiden er løbet fra masterplanen fra 1994.
“Den er et typisk modernistisk projekt, hvor alt er udtænkt på én gang. Det så flot og spændende ud, men planen manglede at vise skalaen og detaljerne i byggerierne, alt blev lavet som en model set ovenfra,” siger Rune.
“Alle planer har jo brug for at blive revideret og udviklet. Især byplaner, for en by består jo af levende mennesker,” siger Sara.
![](https://www.orestad-avis.dk/wp-content/uploads/2013/03/bcva_ORESTAD2_metro-a.jpg)
“Ørestad har mange kvaliteter. Den kan noget, som resten af København ikke kan. Bare tænk på den fantastiske infrastruktur, pladsen til store virksomheder. Beboerne har glæde af lys og plads og flot arkitektur. Men der mangler diversitet og intimitet. Og der kan godt være plads til begge kvaliteter,” siger Rune.
“Vi ser nok Ørestad som en bydel med mange lukkede facader og monotone bygningsstørrelser. Vi er enige med de mange andre, som synes at Ørestad mangler opholdsrum og variation,” siger Arne.
![](https://www.orestad-avis.dk/wp-content/uploads/2013/03/bcva_ORESTAD2_byliv-a-1.jpg)
Ørestad er for lang
“Det benspænd vi lavede for os selv, var at formindske Ørestad. Det er jo et meget aflangt område, som gør det svært at skabe et centrum,” siger Rune.
Nedlæggelsen af Amager Fælledkvarteret betyder at der skal flyttes 330.000 etagemeter ind i Ørestad City. Derfor har de tre arkitekter lagt lavere bygninger under metroen og inde i de brede gader. Det gør samtidig byrummene mere intime. Ovenpå motovejen opstår et attraktivt bycentrum.
“Man kunne nemt sælge de grunde til store domiciler. Derfor er det netop vigtigt at være klar med en plan. For skal det nye centrum løfte bydelene, skal det bestå af både boliger, butiksgader og erhverv,” siger Arne.
Arne Cermak, Rune Veile og Sara Buhl Bjelke har fulgt hinanden på arkitektuddannelsen og de refter dannet en tænketank’ og sammen udarbejdet ‘Ørestad 2.0’.
“Planen har noget drøm i sig, men den faktisk også realiserbar”, siger de tre arkitekter.
![](https://www.orestad-avis.dk/wp-content/uploads/2013/03/bcva_sivegaden_2013.jpg)