Et ishockeyhold gik i Rema

Rema1000 i Ørestad Syd fik besøg af Copenhagen Falcons U14 hold i fuld udrustning. De kom for at sige tak for købmandsparret Dennis og Karina Holms nye sponsorat til klubben.

Sponsoraftalen er på 100.000 kroner i 2023-24 sæsonen. Dertil kommer et trøjesponsorat ,som REMA købmændene har fået i stand sammen med Købmandsfonden, og som giver 27.000 kroner til kamptrøjer til klubben.

”Mange foreninger og sportsklubber har været hårdt ramt på økonomien som følge af den økonomiske udvikling. Først var der Corona, så fulgte krigen i Ukraine, inflationen og de forhøjede energipriser. Mange klubber har mistet kontingenter eller sponsorer”, skrev Karina og Dennis da sponsoratet blev offentliggjort forleden.

En overrasket købmand Dennis Holm tog imod holdet og trænerne, og var med i en lille fotosession, før ishockeydrengene vendte tilbage til skøjtehallen.

Copenhagen Falcons er Danmarks næststørste ishockeyklub, menhare indtil nu valgt satse på ungdomsarbejdet og bredden. Men drømmene lever om at få flere hold til at spille i eliterækkerne.

“Vi har store drømme og ambitioner for fremtiden, men vi er opmærksomme på, at dette kræver tid og ressourcer. Derfor er det med stor taknemmelighed, at vi modtager støtte fra Rema 1000 i Ørestad”, udtaler formand for Falcons, Christopher Kaas Ibsen.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel

Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »