Få målt blodtryk i Bilka

I august måned kan man som kunde i Bilka OneStop i Field’s få en gratis blodtryksmåling, mens man handler.

Hjernesagens sygeplejerske besøger Bilka OneStop alle tirsdag, onsdage og den sidste søndag i måneden kl. 11-17 for at måle blodtryk, og evt. henvise til egen læge, hvis der er tegn på et ubehandlet, forhøjet blodtryk.

Siden foråret 2024 har Salling Group og Hjernesagen samarbejdet om at kunder i udvalgte Bilka-varehuse kan få målt deres blodtryk gratis, mens de handler. Og resultaterne viser at hver tiende af dem, der har takket ja til blodtryksmålingen, er blevet henvist til egen læge.

Det er uddannede sygeplejersker, der foretager blodtryksmålingen i Bilka OneStop og dermed kan vejlede om, hvordan man skal forholde sig, hvis blodtrykket giver anledning til bekymring.

”Det er jo på sin vis alarmerende, at vi finder så mange med forhøjet blodtryk, men det bekræfter sådan set bare det, vi allerede ved: At rigtig mange danskere går rundt med forhøjet blodtryk uden selv at være klar over det. Derfor glæder det mig, at vores gode samarbejde med Salling Group og Salling Fondene forhåbentlig kan være med til at få dem i behandling”, udtaler Jens Bilberg, landsformand i Hjernesagen.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »