Fælledheste må vige pladsen for vadefugle

Det er slut med helårsgræsning på Kalvebod Fælled. For at tiltrække vand- og vadefugle har Naturstyrelsen gjort området så vådt, at det ikke er forsvarligt at have kvæg gående i vinterhalvåret. Foreningen Fælledhestene har derfor måttet finde et nyt vinterhjem til deres heste.

I mere end 30 år har der gået heste på Kalvebod Fælled året rundt. Men nu er det slut. Naturstyrelsen, der ejer og driver området, har meddelt Foreningen Fælledhestene, at deres heste ikke længere kan gå på fælleden i vinterhalvåret.

“Det synes vi er ærgerligt”, siger Sophie Wiese fra Foreningen Fælledhestene og fortsætter:

“Der er noget sjovt ved at have helårsgræssere gående, og hestene foretrækker også selv at være ude hele året. En af vores heste, der hedder Pøs, er 31 år gammel og har været her fra starten.”

Graver grøfter

Årsagen til, at hestene ikke længere må overvintre på Kalvebod Fælled, er, at hele naturområdet de sidste 25 år er blevet mere og mere vådt. Og det er faktisk meningen. Dengang Kalvebod Fælled var et militært øvelsesområde, blev det drænet, så soldater og militære køretøjer kunne komme rundt. Men da området blev fredet i 1990, var en af målsætningerne i fredningen at vægte biologiske hensyn højest. Især med fokus på vand- og vadefugle. 

Derfor har Naturstyrelsen i årevis arbejdet på at gøre området mere vådt, blandt andet ved at lægge rør og grave grøfter. 

“Det seneste, vi har gjort, er at ændre grøfteprofilen. Så i stedet for smalle og dybe grøfter har vi gjort dem lavere og bredere. “På den måde kommer der såkaldt “sjapvand”, som fuglene er glade for,” forklarer Sven Norup, der er skovfoged på Kalvebod Fælled.

Våde hestehove

Men det er samtidig også det, der nu rammer Fælledhestene. Det lave sjapvand har nemlig også indtaget det areal, som hestene græsser på. Og det er ikke godt for hestene at gå rundt i. 

“Allerede sidste vinter kunne vi se, at det område, hvor hestene gik, var blevet så vådt, at det ikke var egnet for dyrene at gå rundt i. Derfor lukkede vi nogle af grøfterne af i vinters,” fortæller Sven Norup.

Men herefter opsagde Naturstyrelsen lejekontrakten med Foreningen Fælledhestene med henvisning til, at det var uforeneligt med god dyrevelfærd at lade hestene græsse på fælleden om vinteren. 

Hestevelfærd

Det er Sophie Wiese for så vidt enig i.

“Hestene har ikke godt af at gå i for dybt mudder. Så når man oversvømmer arealet, kan man ikke samtidig have helårsgræsning. Det er dårlig hestevelfærd, og det er vi jo sådan set enige med Naturstyrelsen i”, fortæller hun, men ærgrer sig samtidig over, at der ikke kan findes en løsning, så der fortsat kunne være heste på fælleden om vinteren.

“Vi har et indhegnet område, hvor vi fodrer hestene. Det kunne man eventuelt dræne, så hestene ikke behøver at stå i mudder. På den store mark, som de også går på, er der masser af steder, hvor de kan holde sig tørskoet. Man kunne nemt skabe gode forhold for hestene om vinteren”.

Interessekonflikt

Men Naturstyrelsen er forpligtet til at efterleve bestemmelserne i fredningen, og i den vejer hensynet til vand- og vadefuglene tungest. Derfor bliver Kalvebod Fælled plejet med deres behov og præferencer for øje. Sådan har det faktisk været siden 1990, men det er først nu, at fuglenes og hestenes interesser er kommet i konflikt. 

Foreningen Fælledhestene har indgået en ny lejeaftale med Naturstyrelsen, så hestene fortsat kan græsse på fælleden i sommerhalvåret. Og så har foreningen lavet en aftale med en gård i Dragør, hvor hestene kan overvintre.

“Det er en god aftale, som vi bliver glade for”, siger Sophie Wiese og tilføjer:

“Hvis man spurgte hestene, ville de helst blive på Fælleden. Det er et dejligt sted for dem. Men når det bliver så vådt, er det ikke sjovt for dem”. 

Du skal have abonnement for at læse denne artikel

Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Close