Af Erling Holm, beboer på C. F. Møllers Allé
Så har Ørestad fået et fængsel.
I C.F. Møllers Alle 42 har Skanska i strid med alle hidtidige planer i Ørestad etableret indhegninger; hegn med låger, der kun vanskeligt kan åbnes og passeres. Især med barnevogne og større cykler med børn. De første personskader er allerede sket i de første dage.
Måske er hegnene etableret for at camouflere, at aftaler med Det Flexible Hus om en fri passage på minimum 2 meter ved C.F. Møllers Alle 40 ud fra Det Flexible Hus’ gårdrum ikke er overholdt af Skanska. Aftaler som desuden var en præmis for kommunens byggetilladelse til Skanska.
Virkeligt skræmmende, at Københavns Kommune og By og Havn har tilladt denne form for indhegning.
Foto: Peter Sørensen