Nu begynder der er ske noget rundt omkring os – følfoden blomstrer som den første – i haven kan man se at rabarberne er på vej med de første røde skud, som i løbet af kort tid bliver til store grønne blade og lækre stilke til rabarberkompot.
Jeg synes mine vintergækker lader vente på sig – og mit barnebarn er begyndt at efterspørge dem, så hun kan komme i gang med at klippe gækkebreve – lige pludselig er det jo også påske og tid til påskeæg, så det er om at være klar.
Men måske har jeg bare ikke flere vintergækker – lige som med tulipanerne kan det være slut med at de formerer sig og kommer år efter år. I gamle haver vælter de op som ukrudt hvert forår, men det er nok nogle bestemte gener de har.
Jeg tror desværre heller ikke at min blå anemone kommer iår, den har ellers været trofast i mange år, som noget af det første der sprang ud.
I denne tid hvor der har været lysfestival, har jeg flere gange været ude at gå med kameraet efter mørkets frembrud, og udover de aktuelle installationer, er der mange anderledes motiver når man lige får øje på dem.
En dag med dejlig solskin tog vi en tur i Dyrehaven, som jo er smuk og imponerende med alle sine store gamle egetræer – så selv om det er lidt uden for vores eget område kan jeg alligevel ikke lade være med at vise et enkelt billede fra den tur. Vi har heldigvis også gamle store egetræer her i Kongelunden.
Jeg holder også øje med hvordan det går med etableringen af plankestien ud til fælleden fra Promenaden. Det skal nok blive fint, når det bliver færdigt, selv om hele området både langs Promenaden og særlig i den sydlige ende er en stor byggeplads. Når jeg går den vej lægger jeg også mærke til alle de hundelorte der desværre er her, man kan håbe på, at når området bliver færdigt, så vil folk være lidt mere seriøse omkring at rydde op efter sig.
Sidste år var der en nabo, som opfordrede mig til at fotografere det, og give en opsang. Jeg har ikke lyst til at fotografere det – det er virkelig for ulækkert, men opsangen er hermed givet…
Fornylig var jeg en tur ude af Granatvej, og kunne glæde mig over at selv om alle de små træer og buske er ryddet langs grøfterne, havde man midt i det hele skånet et fint valnøddetræ, 4-5 m højt. Det var dejligt at se, jeg troede de alle var forsvundet i rydningen.
Der er for øvrigt en hel del selvsåede valnøddetræer eller buske her i området, men lige pludselig bliver de ofre for en oprydning. Sidste år fandt jeg et som ovenikøbet havde fået lov at blive så stor at det bar nødder, så nu håber jeg bare på det får lov at stå, og så vil jeg holde øje med det og være på pletten når der skal plukkes nogle stykker til en valnøddesnaps.
Nu har vi lige haft en rigtig vinterstorm, som rigtig har rusket op i det hele, men ellers har vi haft dejlig mildt vejr de sidste uger, men også lidt vådt, så der ligger rigtig meget vand rundt omkring.
Jeg får så til gengæld de smukke farver på “savannen”. Men lyset er vendt tilbage, og dagene er markant længere nu, så lige pludselig er det forår igen.
