Field’s inviterer til fernisering torsdag 20. juni kl. 15.30-16.30. Det nye gavlmaleri skal fejres.
Gavlmaleriet på intet mindre end 1125 kvm. skal have fernisering og hele Ørestad er inviteret med til festen torsdag eftermiddag.
Tidligere i år begyndte Field’s forberedelserne til maleriet i anledning af shoppingcenterets 20 års jubilæum.
Maleriet er skabt af kunstneren Peter Skensved, som en del af Field’s projekt ‘Naboskab og Fællesskab’. Det vil sige at maleriet er skabt i samarbejde med skolebørn og naboer i Ørestad, som er kommet med ideer og skitser til maleriet. Processen har været gennemført af Institut for Urban Kunst.
På torsdag vil festen starte kl. 16 med underholdning af Hotstepper, Danmarks førende HipHop & Urban Dance Studio. Desuden kommer Malthe Ørsted, Ibrahim Madsen samt Balletkompagniet instrueret af Steen Koerner. DJ Tue Track leverer musik under hele seancen.








