Foreningen Store Høj Sø inviterer alle, der sætter pris på Store Høj Sø, til at samles til en forårsfest søndag 12. april fra kl. 13.00 til 14.30.
Til forårsfesten vil der være hygge ved hytten lige over for søen med popcorn og skumfiduser ved bålet, kaffe og te, samt mulighed for at købe lidt ekstra at spise og drikke.

Store Høj Søer med sine gangbroer og fugleskjul en af Naturpark Amagers store oplevelser. Arrangementet finder sted kun et par minutters gang vest for Fælledpromenaden i Ørestad Syd.
Tilbage i 2021 var gangbroerne i så dårlig stand, at området blev lukket. Heldigvis trådte en lokal borgergruppe til og rejste 420.000 kr. til genetablering af anlægget: 70.000 kr. fra en offentlig indsamling med over 100 donationer, og 350.000 kr. fra en bevilling fra Realdanias Underværker-kampagne.
Takket være den store opbakning fra lokalsamfundet blev gangbroerne genetableret. Foreningen Store Høj Sø opstod fra denne borgergruppe, der arbejdede for at redde gangbroer og fugleskjul ved søen.
Alle er velkomne – store som små. Opdateringer om arrangementet kan findes her: https://fb.me/e/5FbR8p3Gr







