Filosofiske fredage

Over tre fredage dykker Tårnby Bibliotek sammen med filosof Henrik Schøneberg ned i tre centrale aspekter af menneskelivet: Godhed/ondskab, frihed/tvang og lykke/fortvivlelse.

Godhed og ondskab. Fredag 20. februar kl. 16.30-18 / Tårnby Hovedbibliotek / Billet 35 kr.
Ondskab stammer fra tankeløshed, hævdede filosoffen Hannah Arendt, og hvem har også lyst til at blive betragtet som ondskabsfuld, hvis de tænker sig om. Men hvad vil det egentlig sige at være et godt menneske? Hvad gør os gode, og hvad gør os onde, og hvordan påvirker den moderne verden os i den ene eller den anden retning?

Frihed og tvang. Fredag 13. marts kl. 16.30-18 / Tårnby Hovedbibliotek / Billet 35 kr.
Mennesket er født frit, men overalt er det i lænker, skrev filosoffen Jean-Jacques Rousseau. Gælder det også i vore dages overflodssamfund, hvor valgmulighederne aldrig har været større? Har mennesket i det hele taget en fri vilje, eller er vi determineret til at gøre, som vi gør fra naturens side? Spørgsmålene er mange, når vi slipper tøjlerne, og diskuterer den frie vilje, hvad end vi har valgt det selv eller ej. 

Lykke og fortvivlelse. Fredag 17. april kl. 16.30-18 / Tårnby Hovedbibliotek / Billet 35 kr.
Lykken er meningen med livet, ifølge Aristoteles, men er vi mennesker lykkelige, eller overmandes vi af fortvivlelse over tilværelsens vilkår? Hvad indebærer lykken i det hele taget, og hvordan opnås den? Vi dykker ned i lykkens natur og hvad, de store filosoffer har haft at sige om forholdet mellem lykke og fortvivlelse. Måske vi kommer nærmere lykken i selve det at reflektere over den i fællesskab. 

Læs mere på taarnbybib.dk

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »