Skrevet af: Jakob Korshøj
Der er flere bofællesskaber på vej til Ørestad, eksempelvis Grønne Eng i Ørestad Syd. Men hvordan etablerer man de bedste rammer for fællesskaber, når man ikke på forhånd ved, hvem der vil flytte ind?
ØICC’s arbejdsgruppe for social bæredygtighed besluttede sig for at undersøge, hvordan man bedst muligt etablerer fællesskabsorienterede boformer.
Seniorforsker Jesper Ole Jensen fra BUILD på AAU CPH, som har stået i spidsen for undersøgelsen, løfter her sløret for nogle af projektets konklusioner – og hvad Ørestad kan bruge det til.
”Vi kan se, at de private udviklere virkelig har skabt en markant forøgelse af antal bofællesskaber, der bliver etableret. Der er en differentiering mellem forskellige typer bofællesskaber med hver deres styrker. Nogle mennesker har det godt med, at meget foregår fælles; andre har det fint med det uformelle,” fortæller Jesper Ole Jensen.
Han fortæller også, at udviklernes tilgang til etablering af bofællesskaberne er forskellig. Nogle ønsker et fælles værdigrundlag, for eksempel fællesspisning fem gange om ugen, økologi, bæredygtighed. Andre vil ikke definere fællesskabets indhold: De udformer rammerne; beboerne definerer fællesskabet.
Man lægger vægt på at skabe rammer, som fremmer de uforpligtende møder mellem mennesker og skaber uformelle mødesteder. Det afspejler sig i designet af bygningerne, hvor man prioriterer fællesområder, der fremmer spontane og uforpligtende møder. Når beboerne sætter sig på disse arealer, kan de vinke til naboerne, der går forbi, og eventuelt falde i snak.
Ørestads bofællesskaber har usædvanlige vilkår
Hvordan kan denne undersøgelse af bofællesskaber så bruges i Ørestad?
”Der er flere bofællesskaber på vej i Ørestad, og noget af det særegne er, at de primært etableres i etageboliger, og på det område har man ikke mange erfaringer at trække på,” konstaterer Jesper Ole Jensen.
”Det kræver en mere kompleks arealdeling at sikre uformelle mødesteder og beslutte, hvor fællesfaciliteterne skal ligge. Og det bliver vigtigt at tænke i, hvordan man forholder sig til omgivelserne, hvilken værdi bofællesskabet kan skabe for lokalsamfundet, for man kommer meget tæt på sine naboer, og det skal man forholde sig til. I så tætbebyggede områder må man undgå lukkethed om sig selv og tage dialogen med naboerne meget alvorligt.”
Jesper Ole Jensen håber, at konklusionerne fra rapporten og det efterfølgende seminar bliver grebet af branchen, og at den får lyst til at arbejde videre med området selv. Der er allerede tegn på, at det vil ske, idet Indenrigs- og Boligministeriet har fremsat et forslag om etablering af et uafhængigt rådgivningscenter for bofællesskaber.
ØICC’s arbejdsgruppe, der står sammen om projektet, består af By & Havn, Tetris, Rambøll/Henning Larsen, NREP, Aalborg Universitet København og AART Architects.
Resultaterne fra projektet ‘Fællesskabsorienterede Boformer’ udkommer inden længe i en rapport, som opfølges af et seminar senere på foråret, der er åbent for alle interesserede.
