975.702 kroner er på vej fra Nordeafondens Renoveringspulje til et projekt der skal opgradere foreningshuset på Sundholmsvej 8.
Opgraderingen omfatter opsætning af akustikloft, trinfrie overgange mellem rummene samt tydelig farve- og piktogramskiltning. Tiltagene skal øge tilgængeligheden for personer med hørenedsættelse, synshandicap, kognitive udfordringer og gangbesvær.
Der etableres desuden en fordelingsgang og en skillevæg, så flere aktiviteter kan finde sted samtidig. Køkkenet flyttes til et større lokale, hvilket giver nye muligheder for fælles madlavning. Med tiltagene bliver huset mere fleksibelt, og flere får mulighed for at blive en del af fællesskabet.
Foreningshuset Sundholm 8 fungerer som samlingspunkt for lokale foreninger og borgergrupper – blandt andre Red Barnet Hovedstaden, WeShelter og Frivilligcenter Amager. Det er også her, at Amager Vest Lokaludvalg bor.
Med Renoveringspuljen i Nordea-fonden netop givet støtte til 159 projekter fordelt over hele landet.Puljen er udvidet til 88,5 mio. kr. pga. stor efterspørgsel.








