Februar har virkelig været en omskiftelig måned – først blev det vinter, og nu er det blevet tøvejr. Sne og is blev afløst af regnvejr og varmegrader, og det fik hurtigt det hele til at se anderledes ud!
Vi var advaret, men troede måske ikke rigtig på det. Men fredag den 5. februar kom sneen væltende, og lige den dag havde jeg flere ærinder inde i byen, og det kom også bag på mig, at det lige pludselig var alvor med snevarslerne – det var lidt sjovt at gå ned gennem Strøget og der var tyk sne overalt – der var heller ikke mange mennesker, for det var også koldt og blæsende.
Næste morgen vågnede jeg tidligt, og det var et flot syn at kigge ud på snedynerne der havde lagt sig overalt, det varede dog ikke længe før sneploven ødelagde det flotte syn, men det var jo nødvendigt, for at vi kunne komme ud.
Lidt sjovt at tænke på at ungernes vinterferie lige pludselig gav mening – nu kunne der leges i sneen og dyrkes vintersport, hvis man vel at mærke blev hjemme i Danmark. Mine fine foderbrætter (havebordene) bliver også flittigt besøgt.
Og sneen er blevet her længe – og jeg glæder mig over at jeg i den uge hvor jeg var hundepasser har kunnet gå direkte ud i den hvide rene sne, og ikke været inde i byen hvor der er sjap overalt. Dog har vi lidt lidt under, at hverken fortove eller cykelstier har været ryddet.
Overalt har der også været spor af vores dådyr, de kommer helt op mellem husene, men man skal være heldig for at se et glimt af dem her, de er her mest om natten. Dog stødte jeg på tre af dem på en af mine gåture ude i krattet. Særlig om morgenen kan man se at de har været på besøg igen, og den anden aften var der en hel lille flok der strøg forbi mig i mørket.
En dag med sol fra morgenstunden gik jeg en tur ud i det magiske vinterlandskab. Der var mange dejlige trampestier som vi – dyr, fugle og mennesker – deles fint om. Jeg har også set de karakteristiske harespor, så de er her også, selv om jeg ikke har været heldig at se dem. Jeg tænker også der er ræve, men deres spor kan jeg ikke kende fra alle de hundespor der er her, men når sådan et spor går helt på tværs af trampestierne og ind i krattet tænker jeg det er en ræv og ikke en løsgående hund.
Det er flere år siden vi har haft så meget vinter, og så langt hen på hen på året. Når jeg kigger billeder fra de sidste mange år omkring månedsskiftet til marts, så er det billeder af erantis og lignende jeg har i arkivet.
Siden jeg startede på denne måneds klumme er det blevet tøvejr – snevejr og frost slog om i regulært regnvejr og varmegrader, og det kunne hurtigt få det hele til at se anderledes ud. Lige i øjeblikket er der masse af vand overalt, og det giver nogle fine spejlinger og andre farver.
Og minsandten om ikke vintergækkerne og de små gule erantis tittede frem under hækken lige så snart sneen var væk. Så nu mangler vi bare lidt sol og mere varme, så eksploderer det hele – hold øje med alle forårstegnene – det kommer til at gå hurtigt fra nu af.
Sidste nyt den 1. marts: Jeg har hørt lærken idag….
PS: Den 8. marts er sidste dag, mine fotos hænger på Café The Spot.
