Fremtidens byplanlægningsværktøj udvikles i Ørestad

Ørestad er levende laboratorium for et nyt datadrevet værktøj som giver byudviklere i Danmark nye indsigter om bydele, som man ikke har adgang til nogle andre steder i verden. Til gengæld får Ørestad adgang til masser af ny viden om hvem vi er, hvordan vi bruger bydelen, og hvilke drømme vi har om bydelens udvikling.

Når beboerne i Ørestad pendler hjem fra arbejde eller studie, vil mange af dem købe ind, der hvor de studerer eller arbejder, og ikke i Ørestad.
Når de bruger Amager Fælled, er det mere for at løbe en tur alene, ikke for at se på sommerfugle.
Når de skal lokkes til byfest, vil de hellere have stegt pattegris og hoppeborg, end naturvin og kormusik. Og selv om kriminaliteten er meget lav i Ørestad, er narkohandel, tyverier og farlig bilkørsel nogle af de emner, som diskuteres mest i Ørestads store facebook-grupper.

Ovenstående er blot eksempler på den viden, som man måske kan få takket være et nyt digitalt værktøj for byudviklere, som netop nu er ved at blive udviklet med Ørestad som forsøgsby. Projektet hedder Urban Insights Data Lab og er støttet af Realdania, har ØICC som projektejer og flere andre medlemsvirksomheder som partnere eller deltagere med use-cases. Projektet drives af virksomheden Smart City Insights.

Færre gæt – mere viden
Baggrunden er, at der findes mange forskellige udbydere af data om befolkningen, boligsammensætningen, folks bevægelser og forbrugsmønstre. Men alle disse data leveres i standardpakker, og ingen af dem giver et dækkende billede.
“Så vi startede med at spørge en masse kommuner, bygherrer, arkitekter, detailhandlen og turismeorganisationer “Hvad er det, i egentlig gerne vil vide for at kunne gøre en bydel mere attraktiv for borgerne?” Og vi fik en masse gode svar, som gør at vi nu snart er klar med at tilbyde et helt nyt værktøj, som samler data fra en masse forskellige kilder, og faktisk giver svar på mange af de spørgsmål, som byudviklerne har manglet.,” fortæller Peter Bjørn Larsen, som er direktør for Smart City Insights og selv beboer i Ørestad gennem 15 år.

Han forklarer, at det nye dataværktøj vil være meget mere præcist i forhold til den viden der efterspørges, og meget mere ‘live’ end nogen andre dataværktøjer.
“Vi finjusterer alle kilderne og sammenkører dem på forskellige måder, så brugerne af værktøjet får lige præcis den viden, de står og mangler. Eller så meget som data du kan tilvejebringe. Det kan f.eks. være at man vil lave bylivsaktiviteter. I stedet for at gætte sig til, hvad der interesserer folk, kan man i fremtiden skræddersy sit event. Man vil vide om folk kan lide naturvin eller øl, om de har hund med, om de vil have musik eller på naturvandring, og så videre,” fortæller Peter Bjørn Larsen.

Værktøjet består af tre dele: 

Hvad ved vi allerede? Baseret på nuværende registre og databaser om demografi, boligtyper, indkomster, forurening, biodiversitet, CO2-niveaur, infrastruktur og trafik.

Hvordan er beboere og gæsters adfærd? Baseret på data fra mobilmaster. Hvem rejser ud og hvem kommer ind i Ørestad i løbet af en dag? Hvor tager de hen, hvor kommer de fra, hvor længe er de her, og hvordan bevæger de sig rundt i lokalområdet?
“Vi kan f.eks. se hvor beboerne tager hen on morgenen, hvornår de vender tilbage, som f.eks. kan give en indikation på om de handler på vejen hjem. Det kan fortælle byplanlæggerne en hel masse om behovet for detailhandel, offentlig transport, cykelstier og parkering,” fortæller Peter Bjørn Larsen. 

Hvad mener borgerne, og hvad drømmer de om? Baseret på søgninger i sociale medier. Hvad optager borgerne, og hvilke holdninger har de til forskellige emner?
“Når der holdes borgermøder, er det tit de samme mennesker, som møder op, og emnerne er udvalgt på forhånd af arrangøren. På de sociale medier har du et live borgermøde døgnet rundt, hvor ordet er frit. Vi kan analysere hvilke emner der debatteres, og få et førstehånds indtryk af, hvad beboerne er optagede af,” siger Peter. 

Webscraping og satelitter
Det nye Urban Insights værktøj bygger som sagt på datasamkørsler fra en lang række leverandører, som indhenter data på mange forskellige måder. For eksempel satelitter (CO2 koncentrationer), mobilmaster (bevægelser ind/ud af bydelen), webscraping (analyse af udvalgte søgeord på store lokale facebookgrupper) og anonymiserede kreditkortstransaktioner.
Kunsten har været at få dem til at ‘spille sammen’ og give kvalitetsviden og overblik. 
“Det handler for eksempel ikke om hvornår lige præcis Bjarne går tur med sin hund. Men om hvor mange der går tur med deres hund hvornår – og hvorhenne. Vi er interesserede i mønstre og volumen, for det er det som betyder noget for en kommune eller bygherre, når man skal bygge byer,” siger Peter Bjørn Larsen, som understreger, at alle data er anonymiserede og overholder persondataloven.
“I nogle tilfælde har vi faktisk strammet vores GDPR en smule i forhold til loven, og andre datakilder vil slet ikke levere data på det niveau, som lovgivningen faktisk tillader. Og det vil vi hellere, end at tage chancer.”

Urban Insights Data Lab projektet afsluttes til efteråret, hvor det færdige digitale værktøj og alle use-cases skal præsenteres. 

De seks første test use-cases

For at udvikle det nye dataværktøj har Urban Insights Data Lab lavet seks forskellige use-cases i Ørestad for seks forskellige virksomheder:

Wonderful Copenhagen: “Bliv i Ørestad”. En case som skal vise hvor kongresgæster i Bella Center bevæger sig hen hvis de ikke deltager i kongressen eller er på deres hotel. Opsøger de lokale tilbud i Ørestad? Hvilke? Eller tager alle til Tivoli og Nyhavn. Der udvikles også indsigter om lokale events i Ørestad, som vi håber bliver anvendt af hoteller og Wonderful Copenhagen for at lokke flere til bydelen. 

Fælledby: Brug af Amager Fællled. En case som bruger løbe-apps, teledata og sociale meder for at give et billede, at hvad folk egentlig bruger Amager Fælled til, samt hvordan man kan indsamle data om naturen og biodiversiteten gennem nye metoder. 

Københavns Kommune: Bæredygtige borgere. En case som skal vise hvordan borgerne kan være med til at opfylde målene i kommunens klimaplan. Inddrager data om forbrugsmønstre, pendling og ønsker fra borgerne, hvis de gerne vil bidrage med mere klimahandling eller dem der ikke vil. 

Novo Nordisk: Model for en sund by. Et værktøj som inddrager data om bl.a. luftkvalitet, biodiversitet, cykling, motion og adfærdsmønstre. Målet er at kunne måle, hvor ‘sund’ en by er, og hvor man kan sætte ind for at gøre den sundere. Hvad virker og hvad virker ikke i de enkelte byområder. 

Balder: Beboernes valg af bolig. Et værktøj som viser migrationsmønstre og boligformer. Hvorfra og hvilken boligtype kommer nye beboere fra, og hvor flytter de hen, når de flytter? Kan man få dem til at blive boende, hvis man udvikler nye tilbud eller mere boligfleksibilitet? Derudover vil Balder bidrage til at skabe en bedre bydel og derfor vide hvad borgerne ønsker og som gør dem glade. 

Fields: De lokale kunder og naboer. Hvilkebutikker bruger Ørestads beboere mest, hvilke events og tilbud får dem til at komme, og hvilke ønsker har de til events? Fields vil gerne imødekomme nogle af de lokale ønsker, men det kræver at man kender dem.