LÆS GRATIS: Nødvendige anlægs- og vedligeholdelsesarbejder skal kunne gennemføres. Men fremkommelighed er også en samfundskritisk funktion, og derfor kræver de mange projekter i hovedstaden langt bedre koordinering og planlægning.
Af Peter Bay, vicebestyrelsesleder i DI Hovedstaden
De seneste ugers trafikale problemer på Amager har gjort det tydeligt, hvor afhængige vi er af, at mennesker og varer kan bevæge sig rundt i hovedstaden. For tusindvis af pendlere, borgere og virksomheder er fremkommelighed ikke et abstrakt trafikpolitisk spørgsmål. Det er forudsætningen for at komme på arbejde til tiden, hente børn, nå møder, levere varer og udføre serviceopgaver.
Når trafikken går i stå, går hverdagen i stå.
Det mærker mange virksomheder lige nu. Hos Øens Murerfirma på Amager har medarbejderne brugt unødvendigt mange timer på at sidde fast i kø frem for at være ude hos kunderne og løse deres opgaver. For en håndværksvirksomhed er fremkommelighed ikke blot et spørgsmål om irritation. Det påvirker produktiviteten, planlægningen og i sidste ende virksomhedens mulighed for at levere den service, kunderne forventer.
Det er samtidig vigtigt at slå fast, at de mange anlægs- og vedligeholdelsesprojekter er nødvendige. Veje, forsyningsnet og øvrig infrastruktur skal løbende vedligeholdes og udvikles. Hovedstaden skal fremtidssikres, og det kan ikke ske uden gener. Problemet er derfor ikke, at der bliver gravet i vejene. Problemet opstår, når flere store projekter rammer de samme trafikårer på samme tid uden tilstrækkelig koordinering af de samlede konsekvenser.
For udfordringen på Amager handler ikke kun om ét vejarbejde eller én myndighed. Den handler om helheden. Når kommuner, statslige aktører, forsyningsselskaber og private bygherrer hver især planlægger deres projekter, kan resultatet blive, at de samlede trafikale konsekvenser bliver langt større end nødvendigt.
Derfor er der brug for en stærkere og mere forpligtende koordinering på tværs af aktørerne. Nogen skal have ansvaret for det samlede billede og sikre, at fremkommelighed vægtes højere i planlægningen. Det gælder både for borgere og for de virksomheder, som hver dag holder hovedstaden i gang.
Der er også behov for at tænke nyt. En del af løsningen kan være i højere grad at tillade vareleveringer uden for de mest belastede tidsrum. Det vil flytte noget af den tunge trafik væk fra vejene i myldretiden og bidrage til en mere effektiv afvikling af trafikken.
Det er positivt, at teknik- og miljøborgmester Line Barfoed har anerkendt problemerne og varslet forbedringer af kommunikationen. Bedre information er vigtig. Men kommunikation alene løser ikke trængslen. Den skal følges af en fælles plan for, hvordan trafikken kan fungere, mens de nødvendige anlægsprojekter gennemføres.
København har ambitioner om at være en stærk erhvervsby. Det så vi efter kommunalvalget, hvor byen fik sin første erhvervsborgmester, Andreas Keil. DI Hovedstaden deler ambitionen og vi er i god dialog med Keil om, hvordan vi kan bidrage. En by med gode rammer for virksomheder er også en by, hvor medarbejdere, kunder og leverandører kan komme frem. Derfor bør fremkommelighed være en langt tydeligere erhvervspolitisk prioritet.
Vi kommer også i fremtiden til at gennemføre store anlægsprojekter i hovedstaden. Det er både nødvendigt og ønskeligt. Men erfaringerne fra Amager viser, at vi skal blive bedre til at planlægge dem. Fremkommelighed er ikke et hensyn, der kan tages bagefter. Det skal tænkes ind fra begyndelsen.
