Ensemblet Cie La Passante fra Frankrig sætter med “Rue des Dames” spot på kvinders grænser og samtykke – i et poetisk møde mellem deltager og performer under en paraply.
Hvordan føles det, når en kvindes grænser bliver synlige – og respekteret? Rue des Dames er en intens og nærværende oplevelse, hvor man som publikum møder en performer én-til-én.
Installationen er for unge og voksne fra 15 år og op – og er en del af Københavns Gadeteaterfestival. Den finder sted på Den Gule Plads i Ørestad Syd søndag 24. august kl. 12.45 og 14.45.
Arrangøren Ørestad Bibliotek skriver:
“Under et afskærmende paraply-telt visualiseres kvinders personlige rum. Her er det ikke alle, der får adgang. Du kan kun træde ind, hvis du bliver inviteret – og du bestemmer selv, om du vil tage imod invitationen. Forestillingen undersøger, hvor sårbare og subtile grænser kan være – og hvordan samtykke ikke bare er nødvendigt, men fundamentalt. Rue des Dames taler direkte ind i tidens vigtigste samtaler om kropslig integritet, respekt og relationer – og er særligt relevant for unge. Hvert møde varer kun tre minutter, men sætter dybe spor.”
“Rue des Dames” spiller kl. 12.45 og kl. 14.45 på Den Gule Plads, Asger Jorns Allé 20. Ingen tilmelding. Gratis. Foto: Sigrid.
Københavns Gadeteaterfestival er en del af Danmarks Internationale Gadeteaterfestival.Se det fulde festivalprogram her: Københavns Gadeteater-festival | BrugByen
Program for Gadeteaterfestival på Den Gule Plads 24. august
(Asger Jorns Allé 20)
- Kl. 11.00–16.00: “Whale in Plastic Ocean” (GB), flere forestillinger
- Kl. 12.00: Dyrekoncert med Tormod Tegner & The Flambourines
- Kl. 12.45 & 14.45: “Rue des Dames” (F)
- Workshops:
Kl. 11.00 Stylte Signe (DK), workshop, 120 min, for alle
Kl. 11.00 – 16.00 Vandkrea med Maria Lau Krogh og Hasse Sandell





