Geyser Festival igen

28.-29. marts 2025 er der Geyser Festival i Kulturhuset Islands Brygge.

Hver aften præsenteres fire bands eller solister, med musik inden for singer/songwriter-genren med elementer af folk, pop, rock, punk, soul og indie.

Foto øverst: Seán Needham and the Red Lake Band (IE/DK). Alle fotos: Klub Geyser PR.

Fredag byder på Den Dybere Mening oo Seán Needham and the Red Lake Band (IE/DK).  Desuden kommer duoen Creatura, anført af dansk-italienske Nicole R.C. Knudsen samt Bitter Honey (UK/DK)..
”Publikum kan glæde sig til et par ret udadvendte og humoristiske sangere fredag aften (Seán Needham, Den Dybere Mening), og én af Københavns mest interessante unge kvindelige stemmer/melodimagere (Creatura) krydret med melankolsk patos og rockklange (Bitter Honey)”, fortæller festivalens booker og vært Jacob Speake.

Creatura, anført af dansk-italienske Nicole R.C. Knudsen.

Lørdag byder på alternativ popmusik, punket højskolesange og sjælfuld indiepop og rock. Her kommer islandske K.óla, Helena Sams, samt indiebandet Scala og Sofie Trolle. 
”Lørdag aften bliver en anelse mere ungdommelig, indielydende og dansksproget (Scala, Helena Sams, Sofie Trolle) men krydres tilpas med gåsehudsfremkaldende islandsk sang (K.óla) som modspil til den danske hygge og jordbundenhed”, tilføjer Jacob Speake. 

Bag Geyser Festival står Klub Geyser, som siden starten i 2006 har præsenteret både større danske navne som Teitur, Folkeklubben, Kwamie Liv, Claus Hempler og Kira Skov samt udenlandske navne som hollandske Lucky Fonz III, The Mommyheads fra New York eller historiefortælleren Spottiswoode fra London. 

Islandske K.óla.

Geyser Festival 2025. Fredag den 28. marts og lørdag den 29. marts 2025. Koncertstart kl. 20 / Dørene åbner kl. 19.30. Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18. 80 kr. pr. dag / 40 kr. pr. dag for studerende. Billetter kan købes i forsalg på billetto eller i døren. Mere info på festivalens hjemmeside.  

.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »