GF-Bestyrelse i Nord: Mere liv omkring kanalen

I 2025 arbejdede Ørestad Nords bestyrelse med at skabe læ og liv langs kanalerne i kvarteret, mens de i 2026 inviterer til et brag af en Sankthansfest og Naturdag.

Der er kommet nye ansigter i bestyrelsen, hvor næstformand Jørgen Ørbech og bestyrelsesmedlem Merete Meisner har takket af efter flere års arbejde.

Ørestad Nords bestyrelse består nu af:

  • Thilde Sørensen (E/F Radiorækkerne) – suppleant
  • Pernille Toft (Danmarks Radio) – formand og repræsentant i Vandlaugets bestyrelse
  • Frank Rostrup (Fonden Tietgenkollegiet) – næstformand og repræsentant i sekretariatets bestyrelse
  • Helle Dahl (Nordea)
  • Heidi Christiansen, suppleant (A/B Karen Blixen Parken) – suppleant
  • Corentin Bauer (E/F Radiorækkerne)

årets generalforsamling i Grundejerforeningen Ørestad Nord gjorde bestyrelsen status over sidste års drift og udvikling. I 2025 arbejdede bestyrelsen videre med sin strategiplan for 2022-2032. Strategiplanen tager udgangspunkt i tre overordnede temaer, der tilsammen skal styrke bylivet, fællesskabet og kvaliteten af foreningens byrum.

Fotos: Grundejerforeningssekretariatet

I 2025 har udviklingsarbejdet særligt koncentreret sig om at fremme livet i og omkring Universitetskanalen, som løber mellem Københavns Universitet og DR Byen, og den Landskabelige Kanal, som snor sig ind og ud af Grønningen og Amager Fælled.

Langs Universitetskanalen har bestyrelsen arbejdet videre med at forvandle Emil Holms Kanal (som ironisk nok er navnet på gaden) til en grøn og hyggelig kanalgade. Den første bid af gaden fik et grønt løft i 2024, og i 2025 fik strækningen langs IT-Universitetet blomsterbede i stedet for grus, mens nye træer og buske gav mere læ og liv på pontonen.

I den Landskabelige Kanal har grundejerforeningen og Vandlauget etableret levesteder og korridorer til padder. Vandhabitaterne er anlagt som fire stenbrinker, der er plantet til med hjemmehørende arter og skaber passage mellem vand og land. Landhabitatet er anlagt som en blomsterbakke med døde træstammer og kampesten til varmelagring.

Bakken består af jord og det grus, som blev gravet op i forbindelse med den første etape af Emil Holms Kanal-projektet i 2024. I stedet for at bortskaffe jorden som affald er den altså genanvendt som en af hovedingredienserne i landskabet – og blandet sammen med klippet græs og nedfaldne blade.

Samme cirkulære tilgang er anvendt i 2025, hvor den overskydende jord fra pontonen er anbragt ved træningspavillonen på Grønningen. Senere i 2026 bliver også den jord til et nyt landhabitat til padder.

I 2025 har Grundejerforeningen Ørestad Nord også stået bag:

  • Sankthans og Naturdag på Grønningen.
  • Støtte med bylivspuljen til kajakstafetten CampusCup, den lokale Tietgen Festival og teater med GLiMT Amager.
  • Faste spilletider til 38 hold på foreningens populære kunstgræsbane.
  • Lyskunst under Copenhagen Light Festival.
  • 20 nye fuglehuse på tværs af Ørestad Nord.
  • En plantebørnehave, som skal forsyne Ørestads grønne områder med frø og planter fremover.
  • En fælles træpolitik for grundejerforeningerne, som sætter den overordnede ramme for pleje og udvikling af træer i Ørestad.
  • En ny driftskontrakt med Idverde, som blandt andet stiller krav om emissionsfrie biler og el-værktøj.
Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »