Gospel er landet i Ørestad

Ny koncert på vej med Ørestad Gospelkor. Denne gang hos Gorms i Field’s. Koret har netop rundet 28 medlemmer.

De 28 sangere mødes hver onsdag i kirken i Ørestad. At optræde for andre er stadig lidt nyt.

“Det er “kun” vores tredje koncert efter koret blev dannet. Vi sagde ja til at optræde i Gorms Pizza Ørestad, fordi vi prøver på at gøre dette kor til noget andet end de andre kor, og fordi vi har en mission om at skabe kultur i Ørestad, som sagtens kan være på tværs af forskellige kulturelle interesser,” fortæller korleder Peter Bernhard, som selv har dirigeret til 250 koncerter “eller noget i den retning”, som han siger.

Korleder Peter Bernhard.

“Gorms har været søde ved at tilbyde at lægge hus til vores sommerkoncert, og der er vi meget glade for.  Det gør måske også, at vi kan lave en lidt mere uformel gospeloplevelse, som måske appellerer bredere,” tilføjer han.

Koncerten finder sted hos Gorms Pizza Ørestad, Ørestads Boulevard 102, på søndag 15. juni kl. 19.30. Dørene åbnes kl. 19. Billetpris 75 kroner (Billetto). Billet giver 10% rabat hos Gorms.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »