Det kan være svært at finde rundt i de forskellige instanser, også nu i foråret, hvor det er højsæson for generalforsamlinger i foreninger landet over. Ørestad er ingen undtagelse. Her er det nemlig de store grundejerforeninger, som blandt andet står for både drift og udvikling af de grønne områder, veje, parker og kanaler. Ørestad Avis har spurgt, hvad meningen er med det hele, og hvordan man som beboer kan få indflydelse. Hør, hvad sekretariatsleder i Grundejerforeningssekretariat Ørestad Pia Vannacci Elnif svarer.
Hvordan er samarbejdet om Ørestad unikt i København?
Ørestad er inddelt i store grundejerforeninger fra Njalsgade i nord til Vestamager Station og søerne i syd. Modsat de fleste andre steder i København er det grundejerforeningerne selv, der står for drift, vedligehold og udvikling af grønne områder, private fællesveje og kanalsystemet. Det særlige ved Ørestad er derudover, at de store grundejerforeninger i 2011 etablerede et fælles sekretariat, som i dag har otte ansatte. Ud over at understøtte bestyrelserne i deres arbejde står sekretariatet også for den daglige drift og udvikling af områderne, kontakt til samarbejdspartnere, borgerhenvendelser og meget mere.
Pia Vannacci Elnif er sekretariatsleder i Grundejerforeningssekretariatet, som koordinerer og udfører opgaver for grundejerforeningerne og Vandlauget i Ørestad. (Foto: Grundejerforeningssekretariatet)
Hvorfor skal beboerne i Ørestad deltage i beboerdemokrati?
Det står jo enhver frit for at deltage i demokratiet, så det vil jeg ikke sige, at man partout skal deltage i, hvis man ikke har lyst. Men hvis man gerne vil have indflydelse på sit nærområde, er der rig mulighed for det i Ørestad. Man kan fx sætte sit fingeraftryk på, de ting, der sker lige uden for ens vindue. Blandt andet ved at man gennem den ejendom, man bor i, kan stille op til den lokale grundejerforenings bestyrelse. Det er nemlig i bestyrelsen, at den strategiske retning for området bliver sat, og projekter bliver besluttet.
Hvorfor skal de forskellige grundejerforeninger samarbejde?
Det er en stor opgave for hver enkelt grundejerforening at løse alle de mange opgaver, der er forbundet med både drift og udvikling. Ved at samarbejde opnår foreningerne blandt andet stordriftsfordele, som for eksempel kommer meget tydeligt til udtryk i drift og pleje af de grønne områder. Her har foreningerne nemlig gennemført et samlet udbud af driftsopgaven og på den måde sikret ensartet høj kvalitet og godt lokalkendskab. Ved at samarbejde kan grundejerforeningerne på langs af Ørestad også lære af hinanden og kopiere de løsninger, som virker godt fra sted til sted.
Hvad koster alt det samarbejde egentlig? Er jeg som beboer med til at betale?
Alle grundejere betaler til den grundejerforening, de er medlem af. Det varierer lidt fra sted til sted, men det koster i omegnen af 13-14 kroner om året pr. kvadratmeter. Så hvis man bor på 100 kvadratmeter, vil ca. 1.300 kroner af ens husleje hvert år gå til de lokale parker, kanaler, julearrangementer og bylivspuljer – for bare at nævne nogle få eksempler.
Ørestad er hvert år med i Copenhagen Light Festival i februar måned, som viser lysinstallationer i byrummet fra Ørestad Nord til Syd. Det er grundejerforeningerne, som er sponsor for værkerne i Ørestad.
Har kommunen ikke bare givet beboerne i Ørestad en ekstra skat? Det, man betaler for, får man jo gratis alle andre steder?
Det perspektiv kan jeg godt forstå, og jeg hører det oftest fra folk uden for Ørestad. De fleste i Ørestad ved godt, at de via deres husleje betaler lidt ekstra og er flyttet til bydelen under den præmis. Så jeg er mere optaget af, at man også oplever, at man får noget for pengene, kan man sige. Det gør folk heldigvis. Vi får blandt andet at vide, at der bliver sat stor pris på, at områderne er så velholdte og rene, og at det er hyggeligt at kunne låne både i kanaler og søer om sommeren eller deltage i lystændingsfester om vinteren. Derudover er der også nogle gange kortere fra beslutning til handling, når de gode idéer skal føres ud i livet.
Skovrummet i Ørestad Syd er en lang park langs Else Alfelts Vej, som løbende udvikles af Grundejerforeningen i Ørestad Syd. I år kommer der en legeplads og et nyt pakrum.
Hvad er der egentlig kommet ud af grundejerforeningernes arbejde og samarbejdet mellem dem?
Hvis jeg skulle fortælle alt det gode, der er kommet ud af arbejdet, så har vi brug for et helt særnummer af Ørestad Avis. Hvis jeg skal gøre det kort, så vil jeg fremhæve, at grundejerforeningerne i Ørestad er meget ambitiøse på bydelens vegne, og at der er en stor fællesinteresse – på tværs af beboer- og erhvervsrepræsentanter – i at Ørestad skal være et godt sted at bo, arbejde og besøge. Derfor er der stort fokus på at skabe gode byrum, støtte op om fællesskaber og byliv og sikre et godt samarbejde i og uden for Ørestad. Det er væsentligt, at også dem, der ikke kender Ørestad så godt, får øje på bydelens kvaliteter og ser potentialerne i den. Derfor er et af mine yndlingseksempler, at alle grundejerforeningerne sammen med Vandlauget flere år i træk er gået sammen om at deltage i Copenhagen Light Festival. Tilbagevendende events som det er med til at sætte Ørestad på verdenskortet og skabe positiv opmærksomhed om bydelen.
Fakta om Ørestad og grundejerforeningerne:
I Ørestad er det grundejerforeningerne, og ikke kommunen, som passer og udvikler bydelens parker og byrum
Hver forening repræsenterer sit eget kvarter med egen bestyrelse, økonomi og historie
Som beboer, ansat eller studerende i Ørestad er du repræsenteret i grundejerforeningen i dit kvarter via din ejerforening, virksomhed, boligselskab eller universitet
For at varetage de særlige, lokale behov, og for at sikre sammenhængen på tværs af Ørestad, har grundejerforeningerne og Vandlauget samlet kræfterne i et fælles sekretariat, som koordinerer og udfører opgaver for bestyrelserne.
Du kan læse mere om foreningerne og deres organisering på orestad.net
