Skrevet af Naipi Ragnhild Tomson Warming & Nousaiba Macine, 3.g på Ørestad Gymnasium
Da borgerne i Region Hovedstaden gik til stemmeboksen ved kommunalvalget 16. november 2021, var 86.069 førstegangsvælgere. Men ikke alle af dem vidste, at de havde ret til at sætte deres kryds på stemmesedlen. Hannan Hassan – 19-årig gymnasieelev fra Ørestad Gymnasium – fandt for eksempel først ud af, at hun havde stemmeret en uge før kommunalvalget. Hannan har ikke dansk statsborgerskab og er aldrig blevet informeret om, at også hun kunne være med til at skubbe Danmark i den retning hun ønsker. Men hvor stammer uvidenheden fra?
19-årige Hannan Hassan er én ud af mange unge, som ikke har vidst at hun har ret til at stemme. Hannan føler sig usikker i en ny verden som hun aldrig er blevet introduceret til. “Vi har skabt et samfund, hvor unge ikke føler sig velkomne i den politiske verden”.
“Er min stemme ikke vigtig?”
Vi talte med Hannan en uge inden kommunalvalget. Hun syntes ikke det var så mærkeligt, at unge ikke deltager i politik:
“Hvorfor sættes der ikke flere kræfter ind på at informere os unge, og særligt os med anden etnisk baggrund, om at vi også har en stemme i dansk politik?” sagde Hannan undrende inden hun gik til det lokale valgmøde 9. november, arrangeret af Ørestad Avis og Ørestad Gymnasium.
Vi inviterede Hannan til valgmødet i håbet om at kunne trække hende længere ind i den politiske verden. Hannan var forvirret over hvorfor hun ikke havde hørt om valgmødet, før vi fortalte om det:
“Jeg synes at det er ærgerligt, at jeg ikke vidste at jeg måtte stemme tidligere, og at jeg heller ikke vidste at der var valgmøde på min skole. Det får mig til at tvivle, om min stemme overhovedet er vigtig. Jeg ved hverken hvem jeg skal stemme på eller hvordan. Jeg er helt forvirret”, siger Hannan og fortsætter:
“Unge bliver oftest omtalt som værende ligeglade med politik, men jeg tror problemet ligger i at vi ikke bliver informeret nok. Jeg tror nemlig på, at man havde set et større engagement og deltagelse fra den danske ungdom, hvis vi havde mere demokratisk selvtillid.”.
Er der noget om snakken?
På nuværende tidspunkt sidder der kun 2 under 30 år i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, og de unge er den befolkningsgruppe, der stemmer mindst. Det overrasker ikke Hannan, at hun er én ud af mange unge som ved meget lidt om kommunalvalg. Det anses heller ikke som relevant i hendes omgangskreds.
“Jeg tror at størstedelen af mine venner ikke stemmer fordi at vi egentligt ikke snakker om det indbyrdes og ofte føler at politik er noget voksensnak”.
Lys for enden af tunnelen
På den anden side af valgmødet har Hannan Hassan besluttet sig for, at hun vil gøre sin indflydelse gældende, og stemme til kommunalvalget. Hun vil længere være en del af den politisk inaktive ungdom, men i stedet opmuntre sin omgangskreds til at stemme.
“Jeg håber at der vil tages et større initiativ, for at inkludere den danske ungdom i politik fordi jeg tror på at det er essentielt for vores demokratiske dannelse og Danmarks fremtid”, siger Hannan Hassan med et håbefuldt smil.
Kommunalvalg: Hvornår har man stemmeret? Man kan stemme til valg til kommunalbestyrelser og til regionsråd, hvis man er fyldt 18 år og har fast bopæl i kommunen (kommunale valg) eller i regionen (regionale valg).
Desuden skal man opfylde et af følgende krav:
– Er dansk statsborger
– Er statsborger i et af de øvrige EU-lande
– Er statsborger i Island eller Norge
– Uden afbrydelse har boet i Danmark i de sidste 4 år før valgdagen
Kilde: ft.dk (Folketinget)
Kilde for antal førstegangsvælgere (86.069): Danmarks Statistik Førstegangsvælgere til kommunalvalget 16 november 2021 (beregnet på baggrund af folketallet 1 oktober 2021).
Kilde for fakta boks: Folketinget: https://www.ft.dk/da/folkestyret/valg-og-afstemninger/hvornaar-man-har-stemmeret
