Gymnasieelever fra Ørestad i FNs sikkerhedsråd – for en dag

Hvad laver en FN-ambassadør og hvad kræver det at være en god forhandler? En flok elever fra Ørestad Gymnasium mærkede på egen krop, hvad der egentlig foregår i FN, da de deltog i den internationale konference BIGMUN i Birkerød. Her mødtes de med gymnasieelever fra hele verden og brugte fem dage på at forhandle til den store guldmedalje. 

Af Trine Hvam Madsen

BIGMUN er en stor international konference for gymnasieelever, hvor elever fra hele verden bruger fem dage på at deltage i rollespillet Model United Nations. Hvert gymnasium får tildelt et specifikt land, hvis interesser de skal varetage.
Der var over 500 gymnasieelever samlet til BIGMUN 2024. Eleverne kom fra lande som USA, Tyskland og Saudi-Arabien. Fra Ørestad Gymnasium deltog bl.a. Elena Violante og Ana Bratkova, der begge går i 3.g. Eleverne synes, at det var en helt særlig oplevelse at få lov til at være med til BIGMUN.
“Man fik virkelig lov at føle sig som en ægte politiker, det var vildt sjovt!” fortæller Elena.

Både Elena og Ana går til daglig på Global Society Class – en studieretning, der beskæftiger sig med internationale samfundsforhold, og hvor meget af undervisningen foregår på engelsk. Men alle elever kan være med i BIGMUN. Man skal bare synes, det er sjovt at debattere og have en interesse for politik, så lærer man resten hen ad vejen, mener de.
“Man skal ikke være bange for at melde sig til,” siger Ana.
“Alle vi mødte var rigtig søde, og der er mange, der prøver det for første gang,” påpeger hun.

Eleverne fra Ørestad Gymnasium repræsenterede i år Slovenien. “Man skal agere efter det land, man har fået tildelt. Man skal forhandle og lave aftaler på deres vegne, og ikke pleje ens egne interesser, som f.eks. dansker,” forklarer Ana.
“Vi researchede Slovenien sammen i nogle ekstra moduler hjemme på gymnasiet,” supplerer Elena.
“Vi blev klædt rigtig godt på hjemmefra til at tale Sloveniens sag, og blev delt ud i forskellige grupper for at få nogle aftaler igennem, “ fortsætter hun.

Elena blev således en del af Security Council, og Ana fik en rolle at spille i den økonomiske gren af General Assembly, som er et af FNs største råd.
“Vi havde bl.a. lært en del om, hvordan bæredygtig energi og økonomi hang sammen hjemmefra, og så skulle vi diskutere med de andre lande og få lavet nogle politiske aftaler,” forklarer Ana. 

Og måske har pigerne en næse for politik. I hvert fald lykkedes det Ana og resten af eleverne i hendes gruppe at få stemt en økonomisk aftale igennem om at sørge for, at de lande, der var langsomme til at omstille sig til bæredygtig og vedvarende energi, skulle have hjælp til omstillingen fra de øvrige lande.
“Vi lavede bl.a. vores økonomiske aftale med Danmark, som var repræsenteret af elever fra Tyrkiet,” griner Ana.
“På den måde var det virkelig internationalt, og det var fedt, at alle havde sat sig ind i andre lande end deres egne.”

Oplevelsen med at forhandle med mange lande med forskellige interesser var en øjenåbner for eleverne, påpeger Elena og Ana.
“Det var rigtig spændende, for en meget normal kritik af FN og EU er jo, at de ikke er særligt produktive,” siger Elena.
“Men når man så sidder der i lokalet, får man virkelig øje for, hvor svært det er at lave gode aftaler, der er fair for alle lande og sørger for at ingen kommer i knibe eller føler sig trådt på,” forklarer hun. 

Tålmodigheden blev også sat på prøve for Elena i Security Council. “Vi skulle lave tre resolutions, og vi endte med at bruge to hele dage på bare at lave den ene, fordi vi skulle tale om f.eks. krigene i Palæstina og Ukraine,” fortæller Elena.
“Rusland, USA og Kina er jo en del af FNs security council. De har vetoret, så de kan bremse mange ting, men man skal jo stadig snakke med dem, man kan jo ikke bare gå, og sige at man ikke gider mere,” påpeger Elena.
“Det havde jo været nemt, hvis vi engang imellem lige kunne smide USA eller Kina uden for døren og få stemt en aftale igennem. Så det gjaldt virkelig om at holde hovedet koldt og ikke at blive for frustreret,“ pointerer hun. 

“Man kan godt sige, at man kan blive lidt bekymret over, hvor kompliceret verden faktisk er,” siger Ana. “Men på den anden side er det jo også godt at vide, at der faktisk bliver lavet aftaler, og at alle lande er med i dem, selvom det kan være lidt op ad bakke nogle gange,” fortsætter Elena.
“Vi oplevede jo også, hvor frustrerende det kan være at arbejde med international politik, så det giver da virkelig håb, at der er mennesker, der gider arbejde med det her i virkeligheden,” pointerer Elena.