HELE PALETTEN AF VINTERVEJR

Så er vi startet på et ny år – og siden sidst har vi haft hele paletten af vintervejr – sne – regn – voldsom blæst og ind imellem har vi set solen

Dagen er tiltaget med knap 50 min. siden vintersolhverv, og det bilder jeg mig ind, at jeg godt kan se.

Juleroserne står i fuldt flor, og inden længe kan vi også se forårsblomster til salg foran supermarkedet og blomsterhandlerne. 

Men vi kan jo stadig få sne og frost, vi er trods alt først i januar måned. Det er meget vand rundt omkring, og farverne er brune og grålige, men hvis solen blot skinner er det smukt synes jeg med alle de gyldne tagrør og det blå vand.

Når der ikke er så mange blomster og træer at skrive om / kigge på, og dyrene her i området kun er synlige som fodspor, så må jeg jo finde på noget andet at berette om. 

Det er nu heller ikke så svært, men det er ikke så meget ord som billeder det bliver til. 

Jeg er fascineret af lyset, farverne og spejlingerne, og det bærer denne måneds klumme præg af – næste gang er der forhåbentlig mere at berette om fra naturen omkring os. 

Men glæd jer over alt det smukke der på trods af vintertide og korte dage er at opleve derude.

Brug pilene og se hele galleriet: