Hemmelig filosofiklub samler unge i Ørestad

I den frodige foyer i Crown Plaza samles både nuværende og tidligere elever fra Ørestad Gymnasium med jævne mellemrum efter skoletid. Her er ingen undervisning, ingen karakterer og ingen powerpoint-præsentationer. Kun samtale.

Er vi på vej ind i dumhedens tidsalder? Spørgsmålet hænger i luften i Crown Plazas grønne foyer, hvor en gruppe unge fra Ørestad Gymnasium denne eftermiddag er samlet. Samtalen kredser om kunstig intelligens, sociale medier og hvorvidt vores måde at tænke på er ved at ændre sig.
Holdningerne er mange, og engagementet er tydeligt. Eleverne taler ivrigt – men lytter også. De bygger videre på hinandens pointer, stiller spørgsmål og ændrer undervejs perspektiv. Og det er netop pointen. Her er der ingen, der skal vinde en diskussion. Men alle skal blive klogere gennem noget, vi i vores moderne tid måske tager for givet – nemlig den gode samtale.

Filosofiklubben Elfenbenstårnet, faciliteret af lærerne Lars Rosenkrands og Mads Aamand Hansen, har over årene udviklet sig til et særligt fællesskab, hvor både nuværende og tidligere elever mødes for at diskutere alt fra frihed og politik til identitet og kultur. Og selvom det er frivilligt at være med møder 15-20 unge trofast op hver gang.

Jeg har været her i syv år – og jeg bliver ved med at komme
Ved et af de runde borde sidder Naja Ingelise Rom fra 1.g og Nirmin Omar Chabli samt Mads Rysø Skriver fra 2g, sammen med Arua Al-Shereef og Troels Kragballe Rindal, der er tidligere elever på gymnasiet. 

Troels er alderspræsident, da han blev student i 2021. Men selvom det efterhånden er en del år siden, at han fik studenterhuen på, bliver han ved med at komme til møderne i Elfenbenstårnet.
“Jeg har nok været med siden 2.g, så det er snart syv år. Og jeg har faktisk ikke misset ét eneste møde. Selv efter jeg er gået ud og har fået fuldtidsarbejde, bliver jeg ved med at komme. Det er bare fedt at have et sted, hvor man kan komme og tale med folk på den måde,” fortæller han.

Arua har “kun” været med i nogle år – men engagementet er det samme:
“Jeg tror, jeg er på mit fjerde år nu, og jeg har været til alle møder, siden jeg startede. Det er virkelig hyggeligt, men det er også mere end det – det er en god undskyldning for faktisk at have en ordentlig samtale, som man ikke altid får i hverdagen,” forklarer hun. 

Et modspil til hverdagens smalltalk
De andre elever er enige i, at Elfenbenstårnet tilbyder noget, de savner i deres dagligdag.
“Jeg startede ret tidligt i 1.g, fordi jeg savnede et sted, hvor man kunne snakke om noget andet end det overfladiske. Her kan man have samtaler, hvor man faktisk får noget ud af det og bliver klogere på, hvordan andre tænker,” pointerer Naja.

En af de ting, der går igen i elevernes beskrivelser, er forskellen på samtalerne i klubben og i undervisningen på gymnasiet.
“Der er jo tit en konklusion, man skal frem til i skolen. Her er der ikke noget facit. Man kan snakke frit og undersøge tingene sammen, uden at det handler om at finde det rigtige svar,” fortæller Mads. Den frihed gør også, at holdninger kan flytte sig undervejs:
“Jeg har prøvet flere gange at komme ind med en bestemt holdning og så gå derfra med en anden, fordi jeg har hørt nogle gode argumenter. Det ville jeg ikke gøre på samme måde, hvis det var en debat, hvor man skulle ‘vinde’,” mener Naja.

Møder på tværs af årgange – og erfaringer
Elfenbenstårnet samler elever på tværs af både årgange og livsfaser, og det giver samtalerne en særlig dybde påpeger eleverne.
“Man møder folk fra andre årgange og også nogen, der er gået ud. De har nogle andre erfaringer, som man kan tage med ind i sin egen måde at se verden på,” forklarer Naja. På en stor skole som Ørestad Gymnasium kan det ellers være svært at lære alle at kende, men de ekstra tilbud om aktiviteter som fx Elfenbenstårnet, skaber muligheder for netop dette, pointerer Nirmin.
“Man kan godt gå her i tre år uden at have set alle elever. Men her møder man faktisk folk, man aldrig ville have snakket med ellers.”

Et frirum i en travl gymnasietid
For mange fungerer klubben som et pusterum i en hverdag med både faglige krav og sociale forventninger. “Det føles ikke som skole. Man er meget fri til bare at sige, hvad man tænker, og samtalerne går hurtigt, fordi der ikke er noget mål, vi skal nå,” mener Nirmin. Nogle bliver endda hængende efter mødet: “Nogle gange fortsætter vi faktisk samtalen bagefter, fordi man ikke føler, man er færdig,” påpeger Arua med et grin.

Selv om Elfenbenstårnet ikke er en del af undervisningen, oplever flere elever, at det alligevel påvirker dem i en positiv retning.
“Det påvirker mit billede af verden. Man bliver mere åben over for andre holdninger og lærer at se ting fra flere perspektiver, og det kan man også bruge i skolen – for eksempel i forhold til kildekritik,” pointerer Naja. Samtidig fremhæver eleverne betydningen af, at initiativet kommer fra lærerne.
“Når lærere engagerer sig i sådan noget frivilligt, så gør det virkelig noget ved ens syn på skolen. Det føles ikke som en tvang, men som et sted, hvor folk faktisk gerne vil være og mødes,” siger Mads.