Himmelbyboere får private taghaver på taget af nyt parkeringshus

Beboerne i Himmelbyen får nye fællesarealer og private tagterrasser på taget af det kommende parkeringshus på Asger Jorns Allé. Det oplyser Velliv, der ejer ejendommen. 

Byggeriet af et nye parkeringshus på Asger Jorns Allé i Ørestad Syd går efter planen i gang i løbet af efteråret. By og Havn, der bygger parkeringshuset, besluttede i september 2021 at investere 10 millioner kroner i et forstærket tag på parkeringshuset, hvilket gør det teknisk muligt at etablere tagfarmen Asger Have på taget. 

Men tagfarmen får med stor sandsynlighed naboer på taget. By og Havn har nemlig aftalt med ejerne af naboejendommen Himmelbyen, at der også kan laves private tagterrasser til ejendommens beboere på en del af taget. 

Fælles og privat

Konkret får Himmelbyen mulighed for at etablere terrasser, taghaver eller lignende inden for 5 meter fra Himmelbyens facade og i hele parkeringshusets længde. Det oplyser pensionsselskabet Velliv, der ejer Himmelbyen sammen med Industriens Pension. 

“Der pågår en dialog med By & Havn om, hvordan det resterende område på parkeringshusets tag skal udnyttes. Her vil Himmelbyen indgå i tæt dialog for at skabe den bedst mulige sammenhæng med det resterende område, samtidig med at der skabes et privat rum for Himmelbyens beboere. Det forventes at blive en kombination af øgede fællesarealer og mindre private terrasser,” oplyser senior sustainability manager i Velliv, Kim Revald.

Projektet er endnu på skitseplan, og der er endnu ikke lavet nogle konkrete planer eller illustrationer af, hvordan de kan se ud.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel

Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »