Selvbetjening for abonnenter

Gå til Selvbetjening I selvbetjeningen kan du administrere dit abonnement, for eksempel ændre perioder, tilmelde nyt betalingskort eller opsige.

Hørgården laver grønne fællesskaber

I 2020 startede boligområdet Hørgården de første Grønne Bæredygtige Fællesskaber, som arbejder med social gastronomi. 

Beboerne i Hørgården mødes for at lave mad sammen, lære om madspild – og dyrke grøntsager i haverne på det grønne område ved Amagerfælledvej.

“Social gastronomi er en måde at skabe sociale forandringer på gennem fællesskaber og samarbejde. De bæredygtige fællesskaber bruger mad som en platform til at udvikle færdigheder og kompetencer i at lave klimavenlige måltider og bidrage til at reducere madspild,” skriver Amager Miljøpunkt, som er med i følgegruppen for projektet.

I efteråret 2022 blev der afviklet et madværtskursus, hvor nogle af kursisterne var miljøambassadører uddannet gennem Miljøpunkt Amager. Ved en af kursusgangene holdte miljøpunktet et oplæg om mad og emballage, hvor der blev sat fokus på hverdagskemi og uønsket kemi når man vælger emballage til fødevarer. 

Projektet er støttet af Velux Fonden og frem til 2024 arrangerer studerende og medarbejdere fra Københavns Professionshøjskoles Ernærings- og Sundhedsuddannelse sociale aktiviteter, kurser og fællesspisninger i Hørgården sammen med Amagerplanen. Man kan holde sig opdateret omkring kommende arrangementer på Facebooksiden ‘Grønne bæredygtige fællesskaber i Hørgården’.

Close