Høstmarked på Kofoeds Skole

Lørdag 11. oktober åbner det sociale tilbud Kofoeds Skole dørene til en dag med teater, fællesdans og kreative aktiviteter.

I det sociale tilbuds have på Jenagade kan børn og voksne opleve teaterforestillingen ‘Fusskopf’, danse med i en stor fællesdans og hygge sig med kreative aktiviteter.

“Høstmarkedet er en invitation ind i vores fællesskab. Her møder man mennesker, der hver dag arbejder for at skabe nye veje i livet–og samtidig kan man en hyggelig dag med familien. I år byder vi så bogstaveligt talt vores gæster op til dans.,” fortæller Signe Ulrich, som koordinerer Høstmarkedets aktiviteter.

I samarbejde med børneteaterfestivalen TeaterMagi på Amager, lægger Høstmarkedet scene til forestillingen ‘Fusskopf’ om en mand med fem fødder, som elsker at danse, hoppe, løbe og gå. Ja, faktisk alt det man kan gøre på sine fødder. Forestillingen er uden forståelige ord, men med masser af lyd og skøn musik og egner sig til børn i alle aldre.

Kofoeds Skoles socialøkonomiske butikker holder også åbent på dagen. Her kan man støtte Kofoeds Skoles sociale arbejde og samtidigt købe skønne genbrugsfund og legetøj, samt unikke produkter fra Kofoeds Skoles ReDesign-værksteder.

Høstmarked i Kofoeds Skoles have, indgang ved Jenagade 17. Lørdag 11. Oktober kl. 10 – 15. Børneteater Fusskopf: kl. 12.30. Fællesdans for alle: kl. 14.00. Alle er velkomne. Gratis adgang

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »