Hotline for ældre

Fremover skal ældre københavnere og deres pårørende kunne henvende sig ét sted, hvis de oplever problemer i samarbejdet med plejehjem eller hjemmepleje – eller med kvaliteten i den pleje og omsorg, som de modtager.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen opretter nu en hotline for ældre københavnere og deres pårørende.

Ældre borgere og deres pårørende skal hurtigt og nemt kunne komme i kontakt med kommunen, hvis de er utilfredse med ældreplejen i København eller har bekymringer, som der skal følges op på hurtigt.

Derfor opretter Sundheds- og Omsorgsforvaltningen nu en hotline for ældre københavnere og deres pårørende. Indsatsen blev vedtaget 22. januar på et møde i Københavns Kommunes nye Sundheds- og Omsorgsudvalg.

Den nye hotline bliver etableret med inddragelse af borgere og pårørende, som tidligere har udtrykt utilfredshed, bekymringer mv. i forhold til ældreplejen.

Hotlinen skal betjenes af fagligt kompetent personale. Og det bliver muligt både at ringe telefonisk og sende mails. Hotlinen skal sikre, at henvendelser, der skal følges op på, kommer videre til de rigtige steder i forvaltningen – hurtigt og smidigt.

“Når man ringer ind til vores hotline, kommer man til at tale med en medarbejder, som forstår det kommunale bureaukrati. Og man kommer på den måde i direkte kontakt med dem, der skal løse problemet. Det lyder simpelt. Og det er det også. Jeg håber meget, at det her bliver et værktøj, som kan modvirke, at vi om flere år skal høre om sager, hvor der blev handlet for sent, eller hvor borgerne ikke fik en ordentlig pleje, siger sundheds- og omsorgsborgmester Jens-Kristian Lütken.

 Foto: Colourbox

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »