I forbindelse med dette års Art Matter Festival leder billedkunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen performance-aktionen “LOOPS & HOOPS” i Amager Centret lørdag 1. juni kl. 11-13.
“I alt 13 performere vill blande hulahop og kroppens sorgløse cirkularitet ind i den fortravlede center-koreografi med svingende hulahopringe og kroppen i bevægelse. Mens Amagerkanerne shopper bliver der hoopet de og lavet tricks med ringen”.
Sådan skriverarrangørerne.
Når chancen byder sig, inviterer de forbipasserende centergæster til at hoope med, og blive en del af de cirkulære bevægelseslege.
Lilibeth Cuenca Rasmussens “LOOPS & HOOPS” er det 12. bidrag til samtidskunstplatformen FABRIKKEN Afd. AC, hvor skiftende kunstnere laver installationer, performances osv. i butikscenteret.
Om Lilibeth Cuenca Rasmussen
Lilibeth Cuenca Rasmussen (født i Manila, 1970) bor og arbejder i København og Bergen.
Tilbagevendende tematikker i Lilibeth Cuenca Rasmussens kunst er identitet i forhold til køn og etnicitet perspektiveret ind i en sociokulturel kontekst. Værkerne udspringer fra en performativ idé og materialiseres i en lang række medier som video, foto, installationer og skulptur. Cuenca arbejder ofte tværæstetisk med dansere, komponister, musikere m.fl. Hendes værker engagerer og konfronterer.
Cuenca er repræsenteret i følgende Nordiske samlinger: HAM, Helsinki Art Museum og KIASMA, Museum of Modern Art, Helsinki, Aros, Aarhus, Rønnebæksholm, Næstved, Statens Museum for Kunst, Horsens Kunstmuseum, Museet for Samtidskunst Roskilde, HeART Herning Kunstmuseum, Malmö Kunstmuseum. Læs mere om Lilibeth Cuenca Rasmussen på kunstnerens hjemmeside: lilibethcuenca.com.
Foto: Kasper Hjort