Så skal du sejle hjem til Ørestad.Førende forskere advarer om, at vi undervurderer risikoen for at havet stiger langt mere end én meter, som det hidtil har været antaget. Og at stigningen kan indfinde sig i nogle pludselige ryk, i stedet for at komme gradvist.
“Vandbussen til Bella Center Station afgår om få mitutter.” Sådan kan mobilbeskeden fra Movia se ud om 20, 50 eller 100 år, hvis man bor i Ørestad. Fra metrostationerne kan man stadig tage metroen, i hvert fald der hvor der er højbane. Men alle gaderne i Ørestad vil være forvandlet til kanaler, og de nederste etager i alle bygninger til stå under vand.
Illustrationer: Kort fra KAMP klimaværktøj, Kystdirektoratet.
Dette scenarie kan blive til virkelighed, hvis havvandet stiger mere end forskerne hidtil har troet. Ved to meters stigning går Ørestad fri, men ved tre meter er der ingen veje, parker eller cykelstier tilbage, som det fremgår af illustratioen her til højre. Ørestad kan kun overleve hvis det er muligt at bygge gangbroer i anden sals højde. Men trafikken vil være sejlende og ikke kørende.
Kystlininen på Vestamager vil ligge omkring Englandsvej, hvis havet stiger 3 meter. Det er ikke sådan, at Ørestad forsvinder under havet. Man skal bare bruge en båd for at komme rundt i gaderne. (Kort fra KAMP klimaværktøj, Kystdirektoratet.)
Øget risiko Det er en række førende klimaforskere, som nu har advaret imod, at det nuværende prognoser fra det internationale klimapanel IPCC er for optimistiske. Advarslen kommer fra 29 fremtrædende havvandsforskere fra verdens universiteter herunder tre af Danmarks førende klimaeksperter.
De argumenterer alle for, at vi allerede nu skal forholde os til langt alvorligere konsekvenser af klimaforandringerne og sætter spørgsmålstegn ved IPCC-rapporternes træfsikkerhed.
IPCC har stillet en havvandsstigning på 1 meter i år 2100 i udsigt. Men nye forskningsresultater viser en øget risiko for pludselige afsmeltninger af isen ved polerne – især i Arktis går det stærkt. IPCC samler eksisterende analyser, og tager primært afsæt i udviklingen gennem de seneste 150 år, hvor der har eksisteret vejrstationer. Men med den nyeste iskerneforskning i Grønland kan man gå omkring 130.000 år tilbage i tiden, og se at tidligere temperaturstigninger på f.eks. 2 meter har givet havvandsstigninger på op til 9 meter.
Det kan ske i store ryk Forskerne mener også, at vi bør forholde os mere til, hvordan vandstandsstigningerne i fortiden er sket: I store ryk frem for den gradvise udvikling, som de nuværende modeller antyder. “Vi må ikke være bange for at tænke i ekstremer i den måde, vi tilpasser os og planlægger. Det handler om rettidig omhu. Når vi stadig bygger milliarddyrt i vores kystzoner, så er vi nødt til at vide, hvad vi går ind til”, siger Professor Sebastian Mernild, der er leder er Climate Cluster på Syddansk Universitet, til TV2.dk.
Han peger også på, at den gennemsnitlige temperatur lige nu ventes at ramme omkring tre grader og ikke de to grader, som er målet i Paris-aftalen, der er indgået mellem verdens lande om at bekæmpe global opvarmning.
Kun en ‘worst case’ Adrian Lema er chef for Nationalt Center for Klimaforskning hos DMI, som er ansvarlig for data og viden om klimaet og repræsenterer Danmark ved IPCC-møder. Han mener at IPCC faktisk også har et worst case-scenarie, hvor stigningen er omkring de to meter i 2100. Han peger på, at de danske kyster skal beskyttes til mere end det, vi forventer, men måske ikke nødvendigvis til det værst tænkelige, når der er meget forskning der peger i en mere moderat retning. I København er der planer om at kysterne skal sikres så de kan modstå en havstigning på en meter, samtidig med en kraftig storm af samme styrke som ‘Bodil’ i 2013.
